Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Passaternes Østing, Luftens Krydsning ved de stille Belter og Atmosphærens Magnetisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Passaternes Østing, Luftens Krydsning o. s. v.
141
287. Da begge Halvkugler aarligt modtage ligemegen Varme,
men da den nordlige paa Grund af sin langt større Udstrækning
af Land udstraaler meget mere, ledes vi naturligt til at spørge,
hvorfra denne da faaer det Overskud af Varme, som den udstraaler
mere. Theorien om Luftkrydsningen i de stille Belter angiver
baade Middelet samt Maaden, og leder os til Svaret; thi den peger
hen paa den bundne Varme af de Dampe, som optages i den
sydlige Halvkugle, derfra ved Vindene føres forbi de stille Belter,
og frigjøres, idet Skyerne dryppe sin Fedme ned over de nordlige
Marker. Men det er ikke alene Landets og Havets forskjellige
Udstraalingsevne, som saaledes gjør de nordlige store
Landstrækninger til saa at sige Jordens Skorstene; vi maae ogsaa søge
en af Aarsagerne i Landets og Havets forskjellige Skybedækning.
Det er vel saa, at Udstraaling foregaaer baade fra Skyernes
Overflade og fra Atmosphæren selv, men vi vide, at en overskyet Himmel
i væsentlig Grad formindsker üdstraalingen fra selve Jordens
Overflade, og det er herom Talen maa være, da denne modtager
mere Varme end Atmosphæren, og da det her er Spørgsmaalet
om, hvorledes denne Overflade mister sin Varme. Dette skeer
hovedsageligt paa tre Maader, nemlig ved opstigende Strømninger
i Luften, ved Fordampning, og ved Udstraaling. Den sidste Maade
hindres i betydelig Grad af Skyerne; thi vi have (§ 248) seet, at
der i tropiske Egne under Regntiden ikke altid er Udstraaling nok
til at frembringe Landbrisen. Vi vide Alle, at ingen Dug falder,
naar Himlen er overskyet, og vi have ogsaa heri et Beviis for
Skydækkets Evne til at svække üdstraalingen. Den sydlige
Halvkugle, der har en saa uhyre Vandflade, maa naturligviis have et
stærkere Skydække over sine Have, end den nordlige over sine
store Landstrækninger, og denne maa derfor udstraale betydeligt mere.
288. Ved saaledes at iagttage og granske, ved at undersøge
Naturforholdene, og gjøre vore Slutninger derfra, have vi
efterhaanden for vor Theori om Luftkrydsningen i de stille Belter
samlet Kjendsgjerning paa Kjendsgjerning, der nu, ligesom Perlerne
til et Halssmykke, kun synes at mangle den Snor, der skal holde
dem sammen.
Beviis for
Luft-krydsning.
Forbindende
Led.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
