Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
Capitel VIII.
Tilfældet, og maae derfor antage baade Tilstedeværelsen af en
Understrøm og en større Saltholdiglied hos Vandet ved Suez, end
hos det, som flyder ind gjennem Strædet. En lignende
Understrøm maa tindes i Strædet ved Gibraltar. For tydeligere at
belyse, at saadanne øvre og nedre Strømninger maae opstaae,
ville vi tænke os to Kar, der ere forenede ved en smal vertical
Aabning, som fra Begyndelsen holdes lukket. Vi fylde det ene
Kar med Viin, det andet med Olie. Vædsken i det ene Kar vil
forestille det tungere Vand i det indelukte Hav, den i det andet
det lettere Vand i Oceanet, og den vertieale Aabning Strædet,
som forbinder dem. Aabne vi nu denne, saa vil Olien flyde ind
som en øvre Strøm, og Vinen ud som en nedre.
296. Den Vandmængde, som Middelhavets Floder -udtømme
ved dets Kyster, er ikke tilstrækkelig til at erstatte den, der gaaer
bort ved Fordampning. Der maa altsaa skee en Tilstrømning fra
det store Hav, og den Saltmængde, som herved bringes ind, maa
paa lignende Maade føres tilbage igjen. Det er vanskeligt at danne
sig et Begreb om den Mængde af faste Stoffe, som Strømmen fra
Atlanterhavet i opløst Tilstand fører ind med sig, men vi vide, at
denne løber bestandigt, og have Exempler paa, at den i hele tre
Maaneder har hindret Flaader af Skibe fra at komme ud gjennem
Strædet. Antage vi, at denne Strøm, der var istand til i denne
lange Tid at holde hine Flaader tilbage, kun løb med to Miles Fart •
ansætte vi dens Dybde til blot 400 Fod og dens Bredde til 7
Kvartuiiil, og antage vi videre, at den førte med sig Havvandets
gjennemsnitlige Procent af faste Stoffe — omtrent J/3o —? saa
ville vi finde, at ikke mindre end henved IV3 Kubikmile Salte af
samme Tæthed som Vandet bleve førte ind i Middelhavet i hine
3 Maaneder. Var der nu ikke sørget for at bortskaffe denne Masse
af faste Stoffe, som ikke have strømmet ind i tre Maaneder, men
gjennem hele Tidsaldere, saa er det klart, at Middelhavet for
længe siden maatte have været fuldt af den salteste Lage eller
faste Krystaller.
297. I den Vanskelighed, der er forbunden med at komme
ud af Middelhavet, have vi maaskee den sande Aarsag til den
Ligegyldighed, hvormed man i Englands og Europas atlantiske
Staters Handelsverden modtog Planen til Anlægget af Canalen ved
Suez. Denne vil derimod for de spanske og franske Egne ved
Middelhavet, for Italien, Østerrige og Grækenland blive
Tidsaldere riy-8fa|e|te Velgjerning. Middelhavet er en stor Havbugt, der i
[-Middelhavs-strømmen.-]
{+Middelhavs-
strømmen.+}
Suez Canalen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
