Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
154
Capitel VIII.
307. Der er undertiden, men ikke altid, en anden Undvigen
af varmt Vand fra det Indiske Hav. Det synes at være en Slags
Overflyden af Ostindiens store Kjedle, hvis Vand da gaaer mod
Syd mere som en Havdrift end som en Strømning. Den forholder
sig til Mosambikstrømmen, ligesom Havdriften i Nordatlanterhavet
(§ 118) forholder sig til Golfstrømmen. Denne ostindiske
Overflyden, der tydeligst antydes ved Grændselinien for Spermacethvalen
(Pl. IX), er meget stor. Den løber sydefter midt imellem Afrika
og Australien, og synes at tabe sig, idet den gaaer rundt en Slags
Sargassosø, der hist og her er bestrøet med Søgræs. — Vi ville
ikke undre os over de umaadelige Masser af varmt Vand, som de
nævnte tre Strømninger føre bort fra det Indiske Hav, naar vi
erindre, at dette paa Nordsiden er begrændset af Land, og at
Temperaturen af dets Vand ofte stiger til 26°. Men vi maae da
ogsaa vente at finde store Mængder af koldt Vand at strømme til
for at erstatte Tabet ved de varme Strømme.
308. Der er ogsaa paa begge Sider af denne varme Havdrift
en isførende Strøm (Pl. IX), som løber mod Nord for atter at
tilveiebringe Ligevægten; især er denne Strøm udpræget ved den
australiske Side. Isbjerge sees ofte søndenfor Cap det Gode Haab;
disse komme fra Sydpolarhavene med den Havdrift, som sætter
derfra ind i Sydatlanterhavet; de tage med denne en nordlig
Retning, men de herskende Vestenvinde faae fat i dem, og drive
dem østover. I Nordatlanterhavet hindrer Golfstrømmen Isbjergene
fra at komme søndenfor 40°, men i den sydlige Deel af dette
Hav naae saadanne ofte op til 37° Brede; thi den isførende Strøm,
der flyder østenom Cap Horn, bærer dem med sig, og de finde
her ingen stærk Strømning, som kan holde dem tilbage.
309. Den „Sorte Strøm", som vi § 305 have sammenholdt
med Golfstrømmen, er ikke tilstrækkeligt eftersporet i dens Løb.
Der er (Pl. IX), langsmed Kysterne af Californien og Mexiko, en
sydgaaende Bevægelse i Vandet, ligesom der er langs Afrikas
Vestkyst hen imod de Capoverdiske Øer. I det aabne Rum
vestenfor denne afrikanske Strømsætning ligger den bekjendte
Sargassosø (PL IX) med sine Masser af Søgræs og Drivgj enst ande.
Paa samme Maade have vi ogsaa vestenfor den californiske Strøm
et saadant Strøg, hvori det nordlige Stille Havs Søgræs m. m.
samler sig, skjønt i mindre Mængde. Bredderne af Johnstons
Øerne (17° N. 169 Va* V), der ligge i Kanten af dette Strøg, ere
bedækkede med Drivtømmer fra Columbien og Cedere fra Cali-
Havdrift mod
Syd.
Isterende
Strømme.
Strømme i
Stille Hav.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
