- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
158

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

158

Capitel VIII.

sig ikke til et Strøg paa blot 4 Kvadratmile, men den fordeler
sit Arbeide over en Flade, der er 300,000 Gange større. Men
desuagtet holdes dog denne store Vandmasse i Bevægelse, og de
. Strømme, som derved opstaae, have ligesaa stor Forstyrrelse i
Ligevægt at udjevne, som den, der vilde fremkomme, om det vi
her have anført, virkelig fandt Sted paa Havet. Varmen fordamper,
Vindene flytte og Skyerne slippe ned igjen dagligt en saa stor
Vandmængde, som den her nævnte, men dette skeer i Lag, der
maaskee kun have et Haars Tykkelse, og ikke i saadanne Masser,
som vi have antaget. Heller ikke er Fordampningen stærkest og
Nedbøren rigeligst paa et og samme Sted, men snart paa dette og
snart paa hiint, og vi have saaledes i Naturen en Kraft, der er
stærk nok til at tilveiebringe hine af Sømændene omtalte Strømme,
der synes at opstaae midt i Havet, løbe med ulige Hastigheder,
snart i Øst, snart i Vest, men som altid tabe sig, hvor de opstode,
nemlig midt i Havet,
understrømme. 31(5 Lieutenanteme Walsh og Lee af de Forenede Staters
Marine henvendte sin Opmærksomhed særligt paa de undersøiske
Strømme, medens de vare beskjæftigede med en Række
Iagttagelser, der stode i Forbindelse med Maury’s Vind- og
Strømkarter. De gjorde i denne Anledning nogle meget interessante
Forsøg. De belæssede en Træklods, saa at den sank, og firede
den ved en Line ned paa Dybder fra 100 til 500 Favne. De
fæstede en liden Tønde til Linen som Flyder, og lod det Hele
gaae fra Baaden. „Det var", sige de, „mærkværdigt at see denne
Barrega bevæge sig afsted imod Vind, Sø samt Strøm paa
Overfladen, med en Hastighed, der oversteg 1 Miil i Vagten, ja
engang endog med l3/4 Miils Fart. Folkene i Baaden kunde ikke
tilbageholde sine Forundringsudraab; thi det saae ud, som et af
Havets Uhyrer havde faaet fat i Vægten paa Dybet, og drog
afsted med den". Forsøgene med Lodninger paa betydelige Dybder
have ogsaa givet adskillig Oplysning om de dybere gaaende Strømme.
Der er Grund til at troe, at saadanne findes i næsten alle, om
ikke i alle Dele af det dybe Hav; thi man har endnu aldrig noget
Exempel paa, at „Loddegarnet"har ophørt at løbe ud,
endogsaa efter at Loddet havde naaet Bunden. Stopper man det i
Baaden, naar en 2000 Favne eller saa er løbet ud, springer det
bestandigt; thi Understrømmene øve en Kraft paa det, som endnu

*) Seilgarn, der bruges ved Lodning paa store Dybder (Cap. XIII).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free