Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Strømninger i Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Strømninger i Havet.
161
fladens Vaiid i tropiske Egne altid blive paa Overfladen. Det
verticale Omløb vilde være indskrænket til Polarhavene alene, og
mange af de Skabninger, som leve i Havet, vilde omkomme af
Mangel paa Strømme, der bragte dem Føde.
319. Naar vi undtage Ebbe og Flod samt de af Yinde eller
andre Aarsager bevirkede ustadige Strømninger, kunne vi sætte
det som almindelig Regel, at alle Havets Strømme foraarsages af
den ulige Vægtfylde hos Vandene paa de forskjellige Steder. Det
tungere Vand vil løbe hen til det lettere, og det lettere vil søge
det Sted, som det tungere forlader; thi to Vædsker af ulige
specifik Vægt kunne med samme horizontale Overflade ligesaalidt
holde hinanden i Ligevægt, som ulige Lodder i de forskjellige
Skaaler af en nøiagtigt afpasset Vægt. Det er ligegyldigt, om
Forskjellen i Vægtfylde skriver sig fra Temperaturen, opløste
Stoffer eller hvilkensomhelst anden Aarsag; thi Virkningen vil
altid være den samme, nemlig en Strømning. Havet holder
overalt Stoffer opløste, der ere de samme med Hensyn til Slags; der,
hvor det aldrig regner, er det aldrig mættet med Salte; der, hvor
Nedbøren aldrig standser, er det ikke fersk, og vi have heri et Beviis
for, at dets Vande stadigt maae holdes i Bevægelse, og blive
blandede med hinanden.
320. Atlanterhavets Havstrømninger have været beskrevne i
Capitlet om Golfstrømmen. Foruden disse have vi som mindre
saadanne Ekvatorialstrømmen (Pl. VI) og den brasilianske eller
St. Roque Strømmen. De have begge samme Kilde; thi de
udspringe fra de varme Vande ved Ekvator imellem Afrika og Amerika.
Den første modtager paa sin Vei Vandene fra Amazonen og
Orinoco, løber ind i det Caraibiske Hav, og føder Golfstrømmen
med det salte Vand, hvorfra Passaterne have hentet sine Dampe.
Den Brasilianske Strøm kommer fra samme Kilde, og antages at
dele sig ved Cap St. Roque, saaledes, at en Arm gaaer mod Syd,
og den anden mod Vest. Denne sidste har gjennem lange Tider
staaet som en Skræmsel for Sømændene, hovedsageligt fordi et
Par sletseilende Fartøier, som vare forfaldne i Læ af St. Roque,
havde Vanskelighed for at arbeide sig op igjen. Den skal ogsaa
i forrige Aarhundrede have foranlediget Tabet af nogle engelske
Transportskibe, der vare paa en Reise til den sydlige Halvkugle,
og Sømændene bleve derfor tilholdte at skye den.
421. Denne Strøm har været Gjenstand for særlig Undersøgelse
ved de Iagttagelser, som ere gjorte for Vind- og Strømkarterne, og
li
Aarsagen til
Stramninger.
Stramme i
Atlanterhavet.
St. Itoqua
Strømmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
