Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Havvandets specifike Vægt og det isfrie Polarhav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164’
Capitel Yll.
Magnetens Poler. Det er en Egn, fuld af skjulte Undere, og
Lysten til at træde ind i den, at undersøge dens ubefarede Vidder
og hemmelige Gjemmer, er blevet fra et Ønske til en ivrig Længsel.
Et ophøiet Mod har gjort den arktiske Is og de snedækte Have
til classisk Grund. Det er ikke en urolig Aand alene, eller en
forfængelig Ærgjerrighed, som fører Mennesket derhen. Det er en
høiere Følelse, en ædlere Bevæggrund, — en Længsel efter at skue
ind i Skabelsens Værker, at forstaae vor Klodes Ordning, og blive
klogere samt bedre ved Kundskaben. Kort efter Amerikas
Opdagelse ved Columbus, seilede Cabot og hans Sønner med fem Skibe
paa den første arktiske Reise. Fra den Tid og til nu have ikke
mindre end 155 Skibe, foruden Expeditioner tilbaads og tillands,
paa forskjellige Tider og i forskjellige Øiemed, fra Amerika og
Europa været udsendte til disse ublide Egne. Hvad der saa har
været den første Hensigt med disse forskjellige Expeditioner, —
hvadenten det var for at udvide Handelen, for at udbrede Biblen,
for at foretage Erobringer, eller for at hente Bidrag til Videnskaben,
saa have de dog aldrig tabt af Sigte Columbus’s Løfte om en
vestlig Vei til Ostindien,
isfrit Poiarhav. 325. Vi have seet, at der maae være Strømme i Havet; vi
have seet, at der ere saadanne, og vi have gransket deres Løb og
deres Væsen. Trænge vi dybere ind i denne Gjenstand, og
undersøge vi nøiere de Love, som lede Havets Vande i deres Bevægelse,
saa føres vi uimodstaaeligt hen imod den Slutning, at der altid,
Sommer som Vinter, maa være en stor aaben Vandflade etsteds
i Strøgene om det yderste Norden. Hvalfiskene vakte først Tanken
om et saadant isfrit Polarhav, og de lærte os at troe, at der
idetmindste undertiden var en Gjennemgang der. Det er Skik hos
Hvalfangerne at mærke sine Harpnner med Datum og med Skibets
Navn, og Dr. Scoresby omtaler i sit Værk om arktiske Reiser, at
man flere Gange ved Beringsstrædet har fanget Hvalfiske, der i
sig havde Harpuner, som vare mærkede af Skibe, som krydsede i
Baffinsbugten eller andre Steder øst for Amerika. Af et Par af
disse Tilfælde fremgik det, at Reisen maatte været gjort ad en
nordvestlig Gjennemgang; thi Tiden var saa kort, at den ei kunde
være skeet hverken om Cap ITorn eller det Gode Haab, om
saadant ellers var tænkeligt.
Hvalfiske. 326. Hvalfiskefangsten er en Bedrift af ikke ringe Vigtighed,
og de Havstrøg, hvor denne kunde skee, undgik derfor ikke
Opmærksomhed ved Undersøgelserne af Vind- og Strømkarterne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
