Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Havvandets specifike Vægt og det isfrie Polarhav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168’
Capitel Yll.
isførende Strøm fra Norden, og der dukke under denne for at
fortsætte sin Vei som en dybere Strøm. De koldere og lettere
Vande fra Norden brede sig ud over den, og hindre den fra at
miste sin Varme, indtil den naaer det Arktiske Ocean, og der
stiger op som en dampende Kilde i Midten af et aabent Hav.
331. Idet man gik ud fra Rigtigheden af en saadan
Slutnings-maade, anmodede man Lieutenant De Haven, der gik ud paa en
Expedition for at søge efter Franklin og hans Ledsagere, om,
naar han kom ind i Wellington Canalen, at søge efter Tegn til et
saadant aabent Hav i Nordvest. De Haven kom der, og saae i
den Retning, hvad han kaldte en „Vandhimmel". Captain Penny
kom derop senere, fandt et aabent Vand, og seilede paa det.
Dette aabne Vand i Polarhavet er rimeligviis ligesaalidt som
Golfstrømmen (§ 105) altid paa samme Sted. Det maa formodes altid
at være der, hvor Understrømmene stige op paa Overfladen, men
dette afhænger af, hvorvidt de møde Hindringer eller ikke i sit
Løb. Saadanne kunne opstaae af Is paa Overfladen, af
Forandringer i Overstrømmens Hastighed og Løb m. m. Det er gjerne
muligt, at arktiske Opdagere kunne have været nær ved det aabne
Vand, uden at have sporet Virkningen af dets milde Climat; thi
see vi hen til Nyenglands, Nyskotlands og Nyfundlands strenge
Vintre, saa kunne vi forstaae, at Climatet kan være meget koldt
paa Landet, uagtet varme Vande ere i Nærheden. I hine Lande
synker Temperaturen om Vinteren til langt under 15 å 20° -4-,
og dog ere de kun faa Dages Seilads fjernede fra Golfstrømmens
Sommervarme.
332. Dr. Kane beretter om et aabent Hav nordenfor 82 0 Brede.
For at komme derhen, maatte han drage over et Isbelte paa 20
til 25 Miles Bredde. Førend han naaede dette aabne Vand, havde
hans Thermometer staaet paa -v-27°. Han naaede Isgrændsen
ved at reise nordover, og stod paa Bredden af et isfrit Hav, der
strakte sig, saalangt Øiet kunde række mod Polen. Dets Bølger
rullede ind imod Stranden i Dønninger, der syntes at tilhøre en
stor Havstrækning. Flod og Ebbe strømmede i det, og vi kunne
ikke antage, at det var den atlantiske Flodbølge, som her blev
følt; thi denne kan vist ligesaalidt forplante sig under en saadan
Ismasse, som en Musikstrengs Svingninger kunne komme forbi den
Taste, paa hvilken Musikeren har sat sin Finger. De Havens
Erfaring har ogsaa godtgjort det samme; thi den Is, hvori han saa
længe laae bunden (§ 360), var saa ubevægelig, at han dagligt
De Havens
,Vandhimmel’.
Dr. Kane.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
