Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Havvandets specifike Vægt og det isfrie Polarhav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170’
Capitel Yll.
det har altsaa paa sin Vandring kun tiltaget i Varme 3 ’/2 og
vi see ingen Grund, hvorfor ikke Vand, der forlader den hede
Zone med en Temperatur af f. Ex. 22°, og ad lignende skjulte
Veie strømme nordover, skulde kunne naae Ishavet med en ligesaa
liden Forandring af Temperatur, nemlig 3l/2°. I 1840 fandt Sir
James Ross i Sydishavet, at Vandets Varmegrad paa 400 Favnes
Dybde var 3° og paa 600 Favne 31/2°, medens den i Overfladen
var 0°. I en større Dybde er der et stærkere Tryk, og
rimeligviis maa Varmegraden i dybe Have fra et vist Punkt tiltage
nedover (§ 317). Med Hensyn til Temperaturen i Dybet adlyde fersk
og salt Vand meget forskjellige Love. Man har undersøgt flere
skotske, schweizerske og italienske Indsøer, og fundet at medens
Temperaturen paa Overfladen varierede mellem 12° og 17°, varden
i 5 til 600 Fods Dybde altid 4° eller meget nær ved det Punkt,
ved hvilket fersk Vand har sin største Tæthed. Kun gjorde herfra
Undtagelse saadanne Søer, som ligge i Egne, hvor Temperaturen
om Vinteren ikke synker saa lavt, at en stor Vandmasse kan
afkjøles til 4°. Ligeledes fandt man i Genfersøen i 1000 Fods
Dybde en Varmegrad af over 4°, men dette hidrører rimeligviis
fra det større Tryk (§317). Saussure, som har foretaget de fleste
af de nævnte Iagttagelser, udstrakte disse ogsaa til det salte Vand,
og undersøgte Temperaturen i Havbugterne ved Nizza og Genua.
Han fandt her, at den i 1720 Fods Dybde var over 10°, eller
næsten 13° over Havvandets største Tæthedspunkt. Vi see, at de
strengeste Vintre ikke altid formaae at bedække de store
Ferskvandssøer med Is, uagtet disses Vande, naar Temperaturen synker
under 3.3 udvide sig, blive lettere, og saaledes forblive paa
Overfladen for yderligere at kunne afkjøles og fryse. Med Søvandet
er det anderledes; thi dette trækker sig sammen, bliver tungere,
og synker, indtil hele Vandmassen fra øverst til nederst er afkjølet
til -f- 2.1(). Det bør saaledes ikke forundre os i det dybe Hav at
finde aabent Vand, naar vi endog i forholdsviis grunde Indsøer
finde saadant i streng Kulde.
334. Paa den selvsamme Tid, da Dr. Kane med forundrede
Blikke betragtede hine grønne Vande, satte der fra en anden Kant
af Polarhavet en stærk Havdrift mod Syd, og førte med sig det
engelske Skib Resolute, som dets Besætning flere Aar tidligere
havde efterladt, fast indefrosset blandt uhyre Isstrækninger. Denne
Drift førte en Ismark af ikke mindre end 20,000 Kvadratmiles
Areal med sig sydover gjennem en Strækning af 250 Mile. Den
Isdrift fra
Nordishavet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
