Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Havvandets specifike Vægt og det isfrie Polarhav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Havvandets specifike "Vægt og det isfrie Polarhav.
179
en Længde af 300 Miil eller mere; det er dette store og faste
Isflag, som vi kalde Midtisen. I vore Floder og Bugter er det
Isen i Midten, der først bryder op, men anderledes er det i den
nævnte Bugt og det nævnte Stræde; thi her bliver det først aabent
langs Kysten, medens Midtisen endnu ligger fast og
sammenhængende. Aarsagen hertil er ganske naturligt den, at Midtisen er
bleven dannet af den bidende Kulde i det yderste Norden, hvorfra
den er dreven sydefter, medens derimod den Is, som er paa
Kysterne langs dens Sider, blev dannet under mindre strenge
Climater. Dette umaadelige Isflag, som vi af Iagttagelser vide, er
i Bevægelse mellem December og Mai, maa i denne Tid have
løsnet sig fra de faste Ismasser i Nordpolarhavet, og der maa
altsaa være Vand mellem denne faste og den bevægelige Is. Endvidere
finde vi, at Hvalfangerne i den tidlige Sommer bruge at søge
nordover i det aabne Vand langs „Midtisen" i Baffinsbugten og
Davisstrædet, og de gaae ofte saa høit som til Cap Alexander
under 78° Brede for at finde et Sted, hvor de kunne komme over.
De træffe her, uagtet den høie Brede, enten Farvandet isfrit eller
Midtisen saa sønderbrudt, at de kunne komme gjennem den, og
de søge saa høit op, fordi denne söndenfor, uagtet den mildere
Temperatur i Luften, dog er saa fast og sammenhængende, at de
ei kunne komme igjennem. 1 denne Kjendsgjerning have vi atter
en Omstændighed, der taler for vor Theori om et isfrit Polarhav,
og som gjør den Formodning sandsynlig, at „Midtisen" driver ud
fra den sydlige Deel af dette aabne Hav ligesaa hurtigt, som den
bliver dannet. Er denne Formodning rigtig, maa denne Midtis
være tykkest paa den Deel, som længst har været udsat for den
stærkeste Kulde, altsaa paa den, der blev dannet ved Bredden af
det aabne Hav omtrent i Januar. Eftersom denne Is drev sydover,
blev den tykkere og tykkere, og maatte vare længst, forinden den
smeltede; den derimod, som dannedes, og drev bort i Marts og
April, kunde ikke opnaae nogen betydelig Tykkelse, forinden den
begyndte at smelte. Det maatte da være denne Deel af Midtisen,
der først brød op, og Erfaring har derfor ogsaa lært Hvalfangerne
at søge nordefter og ikke sydefter for at finde den første
Gjennemgang gjennem Midtisen.
352. Vi kunne derfor antage, at det isfrie Polarhav ikke kan
være i stor Afstand fra de forskjellige Stræder, som forbinde
Baffinsbugten med Nordishavet; thi det er igjennem disse Stræder, at
hiin Vinterdrift finder Sted. Den Is, i hvilken Skibene Fox, Re-
12 *
dm
Isfrie Havs
Beliggenhed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
