Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Skyregionen, det ekvatoriale Skybelte og Havtaage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198’
Capitel Yll.
som Isothermen for 8° (Pl. IV) gjør ovenfor disse Øer, antyder,
at man her kan vente at møde Isbjerge, og flere Skibe have
truffet dem endog saa langt Nord som 431/?0 Syd Brede.
384. Skjøndt Havtaagen er sjelden i Strøget mellen 20° N.
og 20° S., træffer man dog ikke sjelden mellem Ekvator og 20°
N. rød Taage af „Havstøv". Denne kan dog ikke egentlig betragtes
som Havtaage; thi de Aarsager, som bevirke, at dette Støv falder
ned som Taage, ere rimeligviis de samme, som de, hvis Virkninger
vi saa ofte Morgen og Aften bemærke i Røgen, som slaaer ned
fra nærliggende Skorstene. Den Taage, som i den tidlige Morgen
hænger over vore Byer, er visselig af samme Slags. Vi kunne
ansee Londons „sorte Taage" som et Billede paa alle Phænomener
af denne Art. Hine Støvatomer blive ligesom Røgpartiklerne
bragte under Forhold, der begunstige deres Udstraaling paa samme
Tid, som Luften har et høit Dugpunkt, Alle disse utallige smaae
Røgatomer eller microscopiske Støvpartikler blive da belæssede med
Dug, og komme tilsyne som Taage.
385. Paa høiere Breder end 40° er det gjerne skyet over
Havet. Paa lavere Breder, og især i Passatstrøget, er det som
oftest klart, indtil vi nærme os det ekvatoriale Skybelte, men her
støde vi atter paa Skyer i Mængde. Vi have kun ringe Kundskab
om Skylagets Høide; thi hidtil have Sømændene kun lidet
beskjæftiget sig med at granske saavel denne Gjenstand som den
Hastighed, hvormed Skyerne bevæge sig. Vi faae haabe, at de
herefter ville gjøre dette; thi Kundskaben om Havets Physik
vilde faae en høist værdifuld Udvidelse ved gode Iagttagelser
over Skyernes Høide og Hastighed. Ikke mindre vilde den vinde
ved Undersøgelser af Bølgernes Størrelse og Fart i forskjellige Have.
386. Enkelte Iagttagelser have været gjorte over denne sidste
Gjenstand. Navnligt udmærke sig de, som have været foretagne af
Captain Wüllerstorf paa den østerrigske Fregat Novara. Den
simpleste Maade til at bestemme Bølgernes Hastighed, synes at
være følgende, der anvendes af en amerikansk Skibsfører. Han
bruger nemlig, naar han logger, og har Søen med sig, at lade
sin Logflyndre blive slæbende med en 5 til 6 Knob ude. Han
passer nu paa, naar Flyndren er paa Toppen af en Bølge, og
mærker sig da efter sit Uhr eller Logglas Tiden, som denne behøver
for at naae et vist Mærke eller Skibets Agterende. Bølgernes
Fart er i Atlanterhavet i Almindelighed 22 til 23, i det Stille
Ocean 26 til 28 Miil i Vagten.
Rød Taage.
Skydækket.
Bølgers
Hastighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
