Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Skyregionen, det ekvatoriale Skybelte og Havtaage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
200’
Capitel Yll.
over Taagen, gjøre et eiendommeligt Indtryk paa Beskueren. Der
synes dog over og nær Landet at være Aarsager, som der have
Indflydelse paa Dannelsen af Skyerne, men som ikke øve nogen
Virkning over Havet.
389. Paa den nordlige Halvkugle ligger i Egnene udenfor
Troperne Skyregionen høit over Landet, lavt over Søen. Regelen
er, at jo længere inde i Landet, jo tørrere er Luften, og jo høiere
ligge Skyerne. Rundt om de sydlige Polaregne er Alt Hav, og
der ligge Skyerne lavt nede, SdiHi clt) Himlen næsten bestandig er
formørket. Det sydlige "Tagskjæg" (§ 387) af Skydækket forandrer
ligesom de stille Belter Plads med Solens Declination, men som
oftest ligger det mellem 50° og 70° Syd. Under denne Kant,
hvor den saa er, glædes Sømandens Hjerte næsten aldrig med
Synet af en klar Himmel. Under sin Seilads gjennem dette Strøg
bliver han enten indhyllet af Taage, bedækket af Sne, pidsket af
Hagl, gjennemblødt af Regnen, eller ialfald gjort mismodig af det
sure og mørke Veir, som hersker i hine Egne. Hans gode Skib
og de „herlige Vestenvinde", som føre ham frem, ere der hans
eneste Trøst og Opmuntring.
390. Mængden af de Dampe, der stige op fra hine sydlige
Have, er saa stor, at de altid optage en betydelig Deel af Pladsen
i Atmosphæren. Den specifike Vægt af tør Luft forholder sig til
Vanddampenes som 1 til 0.6 (§ 148). Ifølge Tabellen (§ 283) er
Middelbarometerstanden 30.01 paa Havet mellem Ekvator og 78°
37’ Nord, men derimod 29 paa 70° Syd Brede. Dette visser
tydeligt Mængden af Dampe i sidste Strøg; thi disse trykke den
tungere Luft tilside under sin opadstigende Bevægelse, fortætte
sig under Opstigningen, frigjøre Varme, der opvarmer samt
udvider Luften, og derved bringer den til at flyde bort foroven.
Den ulige Fordeling af Luften er antydet paa Pl. 1 (§ 175);
Skygningerne rundt Omkredsen skulle forestille den relative Høide, og
Skålerne Barometersøilen.
391. I den Deel af de sydlige Have, hvor Barometret viser et
ringere Tryk, seer man meget hyppigt Isbjerge, der kunne være
meget store samt høie, og hvis Toppe gjerne see ud som Taarne,
Minaeter og Kirkespire, saa at de i Frastand tage sig ud som
pragtfulde flydende Byer. Hvert af disse Isbjerge er et
Middelpunkt for Fortætning. Kunde et Øie fra oven betragte det, som
her foregaaer, vilde Skydækket rimeligviis for dette vise sig
omtrent, som om det var i heftig Kogen og Boblen i en uhyre
Overskyede
Strøg.
Mindre
Atmosphære paa
sydlig
Halvkugle.
Isbjerge danne
Skyer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
