Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Skyregionen, det ekvatoriale Skybelte og Havtaage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skyregionen, det ekvatoriale Skybelte og Havtaage. 205
samlet sig i Jordens Overflade i den tørre Aarstid, og som nu
ikke kan komme bort ved Udstraaling.
398. De Masser af Varme, som Passaterne have optaget med
Dampene fra Havet, blive frigjorte ved Fortætningen af disse
til Regn; de optages i Luften, og stige op for at holde Grændsen
for den evige Is i passende Afstand fra Jorden. Kunde vi i
Luften tænke os en Linie, som fulgte denne Grændse, saa vilde
vi see, at den altid hævede sig over det stille Belte, hvor dette
efter Aarstiden end maatte være. Et Thermometer, der altid
fulgte dets Bevægelse, og stadigt holdt sig i dets Midte paa
Jorden, vilde meget nær altid vise den samme Temperatur. Ligeledes
vilde et Barometer altid vise det samme låve Tryk, uagtet Varmen
og Udvidelgen i dette stille Belte maa gjøre Atmosphærens Høide
større end i Passaterne og Vendecirklernes stille Belter.
399. Skybeltet og det stille Strøg danne Kamrene i
Atmosphærens store Hjerte; thi her virker den Hede og de Kræfter, der
give Systemet Liv samt Styrke; herfra udgaae de Stød, der skulle
drive Luften gjennem sit lange og bugtede Kredsløb. Skybeltet
har at regulere Mængden af Nedbør i Regnstrøget nedenunder, at
holde Varmen paa Jorden i passende Forhold, at afpasse Vindenes
Styrke, og at udsende til alle Verdenshjørner Dampe i saadan
Mængde, at hver Flodseng, hvert Climat og hver Aarstid kan faae
sin passende Andeel af Solskin, Skyer og Væde. Skybeltet danner
den skjønneste Compensation i den store atmosphæriske Maskine.
Modtager det for Udet Varme fra Solen, fortætter det Dampe, og
giver Varme fri for at holde Maskinen i rigtig Gang. Sender
Solen for megen Hede, opløse dets øverste Skylag sig i usynlige
Pampe, der gjemme den overflødige Varme bort, indtil den atter
behøves, og bliver fri samt følelig.
400. Saagodtsom ingen Fordampning finder Sted under dette
Skybelte, der omcirkler Jorden, og fører Regn med sig, hvor det
gaaer hen. Det følger Solen i dens Bevægelse, og vi kunne altid
bestemme dets Declination efter de regnfulde Aarstider i den hede
Zone. Det er bredere end det stille Belte, hvoraf det opstaaer;
thi de Dampe, som her stige op, og danne det ved sin Fortætning
til Skyer, foranledige foroven ligesom en Opsvulmen, der bringer
Skyerne til at flyde ud over Grændserne for det stille Belte baade
mod Nord og Syd. De øvre Luftstrømninger føre dem videre med
sig, og vi see derfor ofte Regnen at falde i temmelig Afstand baade
nordenfor og søndenfor det stille Belte.
Isgrændsen
høi.
Skybeltets
Forretninger.
Dets
Bevægelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
