Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Vindenes geologiske Virkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
208’
Capitel Yll.
mængden, eller nogle af de mange Phænomener, som Jordens
indenlandske Bækkener — hine udstrakte Fordybninger uden Afløb
i Havet — fremstille for vor Betragtning og Granskning.
405. Som et af de interessanteste af disse sidste kunne vi
nævne det Døde Hav. Vi vide, at dettes Flade ligger 1300 Fod
dybere end Havets Vandstand. Geologerne sige, at dette maaskee
hidrører fra Kræfter i Nærheden, der have bevirket Sænkning eller
Hævning. Disse ere visselig mægtige Kræfter, og Jorden bærer
talrige talende Vidnesbyrd om deres Indflydelse, men er det sagt,
at de laae saa ganske i Nærheden? Kunde de ikke have ligget
langt borte, ja paa den anden Halvkugle, og see vi ikke maaskee
her Sporene af Vindenes geologiske Virkning? Vi ere berettigede
til at troe, at baade Fordampning og Nedbør nu for Tiden ere
netop ligestore baade for det Døde Hav, det Caspiske og for
Aralsøen; thi hverken Historien eller Iagttagelser berette om nogen
Sænkning eller Hævning af deres Flade. Men det har ikke altid
været saa; thi baade Saltleierne, Vandmærkerne og de geologiske
Kjendsgjerninger, som Naturens egen Haand har antegnet paa
Klippesiderne, vise os, at saavel det Døde som det Caspiske Hav
i svundne Tider modtoge en rigeligere Nedbør, end de nu gjøre.
Hvorfra kom Dampene til denne større Regnmængde? Hvad har
gjort Forsyningen mindre? Sikkerlig ikke Sænkningen eller
Hævningen af disse Haves Bækkener.
406. Vi have tilforn paaviist det Sandsynlige i, at de Dampe,
der afgive Regn for de store amerikanske Indsøers Strøg, blive
optagne af Sydostpassaten i det Stille Ocean. Vi ville antage,
at dette er saa, og at de Vinde, der bringe disse Dampe, ankomne
til Indsøerne med et gjennemsnitligt Dugpunkt af 8°. Vi ville
tillige gaae ud fra — hvad vi med Rette kunne, — at det er de
sydvestlige Vinde, som bringe Regnen for hine Indsøers Strøg.
De bringe den ogsaa for Mississippidalen, Europa samt sikkerlig
ogsaa for den Deel af Asien, som ligger udenfor Troperne. Antage
vi nu, at der maaskee hundrede Mile i Sydvest for hine Indsøer,
pludseligt tvers over disse Vindes Vei hævede sig en Bjergkjæde,
hvis Toppe vare bedækkede med evig Sne, og hvis
Middeltemperatur f. Ex. var ~~ 1°, saa er det klart, at disse Vinde, ved at
stryge hen over disse Bjergtoppe, vilde miste saamegen Væde, at
deres Dugpunkt maatte synke ned til -4-1°, og at de altsaa ikke
kunde afgive nogen Nedbør til Søerne ved en høiere Temperatur
end denne. Følgen vilde være, at disse Søer vilde modtage mindre
Det Dade Hav.
Bjergkj æders
Virkning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
