212 * Capitel XII. viser os, at Tabet er større end Tilløbet, og hvor stort eller lidet Overskuddet er, saa kunne vi dog være forvissede om, at det føres bort for at virke paa Climatet andetsteds, — for at forfriske med Regn og gjøre frugtbare ogsaa andre Egne paa Jorden. 412. Saa tørre ere de Vinde, som stryge hen over det Cas-piske Hav og Aralsøen, at de ikke kunne efterlade nogen Fugtighed. De fordampe ligesaa meget, som de give Slip paa; thi liine Søers Vandhøide er uagtet deres Tilløb altid gjennemsnitligt den samme. Først paa Ischimer Steppen, og efterat de liave passeret Uralbjergene, begynde disse Vinde at give mere Nedbør, end de fordampe, og vi have i Obi, Jenisei samt Lena Maalet for den Vandmængde, de have opsuget i Middelhavet og det Røde Hav; thi det er først her, at disse Vinde, der have forsynet Amazonen og andre store ekvatoriale Floder, kunne, paavirkede af Sibiriens Kulde, begynde at afgive Nedbør i rigelig Mængde. 413. Mærkelig er ogsaa Forskjellen mellem Fugtighedsforholdene i Strøget indenfor de Grændser, vi have betegnet, og de Egne, som ligge til Høire og Venstre af samme. Paa begge Sider ligge under samme Bredegrader Egne, der modtage mere Væde af Luften, end denne atter optager. Paa den ene Side have vi i Europa Rhinen, Elben og alle de store Floder, som falde ud i Atlanterhavet; paa den anden Side have vi i Asien Ganges samt de store chinesiske Floder, og i Amerika under samaae Brede som det Caspiske Hav en Række af store Indsøer, der i majestætiske Strømme føre ud i Havet den Vandmængde, de modtage fra -Atmosphæren. Ingen af de rigeligt vandede Strøg i Norden have i den sydlige Halvkugles Passatstrøg nogen stor Landstrækning i Sydvest for sig, og det er kun de Egne, der ligge i Læ af Sydostpassaten i Sydamerika og Afrika, som have en sparsom Nedbør. Dette tyder paa Rigtigheden af de i Capitel VII fremførte Anskuelser. De amerikanske Indsøer ligge mellem samme Parallelcirkler og omtrent i samme Afstand fra den vestlige Kyst af Amerika som det Caspiske Hav fra Europas Vestkyst, og dog viser St. Lawrence Floden os, hvor betydeligt Nedbøren for hine overstiger Fordampningen, medens de for dette netop ere lige. Men til Luvart af hine er paa den sydlige Halvkugle Alt Hav; til Luvart af dette derimod saagodtsom alene Land. Er Vindenes Løb derfor, som vi have antaget, maae de fra Havet føre mere Vand med sig til de amerikanske Søer, end de fra Landet kunne bringe til det Caspiske Hav. Paa lignende Maade faae vi ud (§ 285), at Tørre Vinde. [-Fugtighedsforholde.-] {+Fugtigheds- forholde.+}