214' Capitel Yll. talende Vidnesbyrd have vi ikke her om Skjønhed og Storhed i den hele Anordning! Det forekommer os nu næsten, som vi i Middelhavet og det Røde Hav see netop de Vande, som den Almægtige holdt i sin Haand, da han spandede Himlene, og veiede Andesbjergene samt Afrikas Høider i sine store Vægtskaaler. 416. Have vi formaaet rigtigt at fremstille vore Anskuelser, saa vil det være indlysende, at Middelhavets Vandflade strax vilde synke, om Strædet ved Gibraltar blev opdæmmet. Det fordamper meget mere Vand, end det modtager, og det maatte altsaa, om Strædet blev spærret, strax begynde at svinde ind. Dets Overflade vilde synke, og blive mindre, og dette vilde vedblive, indtil den var saa liden, at Fordampningen blev netop lige med Nedbør og Tilløb. Maaskee vilde dets Flade derved synke endogsaa dybere end det Døde Havs. Søen Tadjura er nu ifærd med at istandbringe en saadan Ligevægt. Man seer endnu det Flodleie, gjennem hvilke dens Vande engang udtømte sig i Havet, og dog ligger dens Overflade nu 500 Fod lavere end dette. Tillige blive dens Vande stedse saltere og saltere. Have Yi ikke her, om ikke i det Døde Hav, Grunde, som kunne bringe os til at tilskrive Vindene geologisk Virkning? Ikke alene ere de i denne Forstand Kræfter af stor Betydning, men maaskee kunne de ogsaa danne Leddet til Sammenligning mellem geologiske -Begivenheder, fjernt fra hinanden paa forskjellige Halvkugler. Andesbjergenes Toppe have engang været paa Bunden af Havet; hvilke ere nu ældst, disse eller det Døde Hav? Er det sidste ældst, maae ogsaa dets Fugtighedsforholde da have været ganske anderledes end de nu ere. Captain Lynch siger os, at lian har troet at see Spor af en tør Flodseng, der engang liar ført Vandet ud fra dette Hav. I Søen Titicaca er Vandet endnu kun brakt. Vi kunne deraf slutte, at denne Sø ikke har staaet saa længe uden Afløb, som har været Tilfældet med det Døde Hav; den tilhører altsaa en nyere Periode. Vi have her atter nye og stærke Led i den Kjæde af Omstændigheder, som vidne om den geologiske Virkning af Vindene, hine ustadige og lunefulde Kræfter, som vi have kaldt til os fra Havet for at forklare os gaadefulde Ting i Naturen, og sige os, hvem der er ældst, enten Andesbjergene, hvis graae Hoveder vogte paa Stjernerne, eller det Døde Hav, som sover paa sit ældgamle Leie af krystalliseret Salt. Vindenes geologiske Kræfter.