Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Det atlantiske Havbækken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det atlantiske Havbækken. 247
T
229
Tal vilde Trykket der være ligt 600 Atmosphærer, eller med andre
Ord, hver Kvadratfod vilde have 1,296,000 Pund at bære.
445. For bedre at kunne forstaae Størrelsen af dette Tryk,
ville vi paa et Sted, hvor Havet er 3000 Favne dybt, tænke os en
Vandsøile, der var en Kvadratfod i Gjennemsnit, og som var
frossen til Is fra øverst til nederst; vi ville tænke os, at denne Issøile
paa en eller anden Maade kunde løftes op til os, og at den blev
stillet paa Ende, saa at vi kunde undersøge og betragte den. Den
vilde være 18000 Fod høi; den vilde trykke paa sit Underlag med
en Vægt af over 1V4 Millioner Pund, og et Skib paa 260 Læster
vilde ikke kunne bære den. Der findes Strømme i Havet, hvor
dette er 3000 Favne dybt, og nogle af dem, som f. Ex.
Golfstrømmen, løbe med en Hastighed af een Miil og mere i Timen. Hver
Kvadratfod af Jordens faste Masse paa Bunden af en 3000 Favne
dyb Strøm af denne Hastighed vilde gnides, rives, slides, som om
ikke mindre end en halv Million saadanne Vandsøiler dagligt bleve
slæbte hen over den under et stadigt Tryk af IV4 Millioner Pund.
Hvorledes skulde Havets Bund være beskaffen for at kunne
modstaae en saadan Kraft? Vand, der løb med denne Hastighed og
med en saadan Gnidning mod Bunden, som dette Tryk vilde
frembringe, maatte snart grave sig gjennem endog det tykkeste Leie,
selv om det bestod af den haardeste Flint. Hvorfor er da ikke
Bunden af Havet blevet gjennemgravet? Hvorfor have ikke
Strømmene skaaret sig ned gjennem den faste Jordskorpe, i hvilken dets
Bølger vugge sig; hvorfor ere de ikke trængte ned til de Masser
af glødende og smeltede Stoffer, som Geologerne sige os, ligge
kogende og sydende i Jordens Indre?
446. Hvis Havets Strømme havde bevæget sig hen over dets
Bund med en saadan Hastighed og et saadant Tryk, vilde
Atlanterhavet, istedetfor at være en halv Miil dybt og 700 Mile bredt, for
længe siden været udhulet til en smal Fure, der maaskee vilde
have været som det samme Hav sat paa Kant eller 700 Mile dybt
og kun en halv Miil bredt. Men havde det saaledes været udhulet,
vilde Ligevægten mellem Land og Havoverflade været forstyrret;
Vindene vilde have manglet fordampende Overflade; de vilde ikke have
kunnet optage i sig Dunster nok til at danne Regnen, og hele Jorden
vilde have været som en Ørken uden Vand. Men saadanne Forandringer
kunne ikke finde Sted, saadanne Strømme kunne ikke udhule Havets dybe
Leie; de kunne ikke forstyrre den physiske Anordning i Naturen; thi i
den evige Viisdoms Raad blev der cirklet med en Skik over
Trykket paa
Bunden.
Hvorfor ikke
udbule.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
