- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
239

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Veie over Havet, stille Belter og ustadige Vinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Veie over Havet, stille Belter, og ustadige Vinde.

239

470. Pilene paa PI. VIII flyve med Yinden; de, der kun have
en halv Od eller kun en halv Fjeder, angive Monsonerne eller de
periodiske Vinde; de prikkede Belter betegne Strøgene for svage
og omløbende Vinde. Monsoner ere saadanne Vinde, som blæse i
een Retning den ene Halvdeel af Aaret; i den modsatte eller nær
derved i den anden. Den Tid, da disse Vinde skifte, er tilligemed
Grændserne for dem, saa fuldstændigt undersøgt, og saa nøie
aflagt, at den Sømand, som ønsker at benytte sig af dem eller ganske
at undgaae dem, aldrig kan være i Tvivl om hvor og naar de ere
at finde.

471. Førend vi begynde Granskningen af de stille Belter, ville
vi dvæle et Øieblik ved Passaterne. Kaste vi et Blik paa Pl. 1 og
Pl. VIH ville vi see, at Sydostpassatens Belte eller Strøg er
bredere end Nordostpassatens. Aarsagen hertil ligger deri, at der er
mere Land paa den nordlige Halvkugle, og at Nordostpassaten har
bag sig de fleste af Jordens store Ørkener — Afrikas og Asiens —,
medens ingen eller kun faa saadannne findes bagenfor
Sydostpassaten. Den Første vil derfor saa at sige drages tilbage af
Luft-fortyndelsen over hine ophedede Strøg; den sidste derimod maa,
upaavirket af saadanne, blæse længere frem og med større Kraft.

472. Men det er ikke alene Ørkenerne, som virke paa
Nordostpassaten. Paa den nordlige Halvkugle er der store
Landstrækninger, som ligge baade i og nordenfor denne Passats Beltet Disse
bidrage ved sin Opsugning og Udstraaling af Varmen til at
frembringe Tilstande i Atmosphæren, som hindre denne Passat fra at
faae den Udvikling som Sydostpassaten, der i en langt mindre
Grad paavirkes af saadanne Forholde. Vi see derfor ogsaa, at denne
sidste strækker sig nordenfor Ekvator, og altsaa, da den blæser
over en Storcirkel, fører en langt større Mængde Luft med sig end
den nordlige Passat, som kun blæser i Gjennemsnit til 9° Nord
Brede, og altsaa kun strækker sig over Smaacirkler.

473. Det vil være er Følge af det Foranførte at
Sydostpassaten ogsaa maa være friskere end den nordlige Passat. Men
dette, som ogsaa af Iagttagelser (§ 265) er godtgjort, hidrører
tillige derfra, at den sydlige Halvkugle er (§ 343) koldere end den
nordlige. Doves Isothermer vise, at Luften er koldere i
Sydostpassaten end i Nordostpassaten. Det er indlysende, at den koldere
Luft maa med større Heftighed strømme ind i det ekvatoriale
stille Belte end den varmere. Men denne ringere Temperatur hos
Luften paa låve sydlige Breder bidrager ogsaa til at forklare en-

Pas.iaterne.

Land paa
nordlig Halvkugle.

Sydostpassat
friskere.

PI. VIII.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0257.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free