- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
251

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Veie over Havet, stille Belter og ustadige Vinde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Veie over Havet, stille Belter, og ustadige Vinde.

251

dem i hiin umaadelige Havstrekning søndenfor 40° Syd Brede,
hvor „Vindene tude og Søerne larme.’" Bølgerne hæve sig der op
til lange Rygge met! dybe Hulinger imellem. De ere store og
hurtige, slynge Skummet fra deres hvide Hoveder høit i Veiret, og
see ud, som om de vare grønne Bjerge med snedækte Toppe, der
i viid Leg jagede etter hinanden over en uhyre bølgende Slette.
Dog er deres Bevægelse paa samme Tid imponerende og
majestætisk, og de gjøre et mægtigt Indtryk paa Beskueren. Naar man
paa Veien til Australien er kommen forbi Cap det gode Haab,
har man ’gjennem Uger disse store. Bølger efter sig; de rulle hen
under Skibet, løfte det op paa sine brede Rygge, og bringe det
til at fare hen ligesom dansende fra den ene Top til den anden.
Dets bugnende Seil fyldes af hine ..herlige vestlige Vinde’-’, og det
eoat som > om det selv havde Liv.

499. Vi have af det Foregaaende seet, at den låve
Barometerstand baade ved Polerne og ved Ekvator bevirker en
Tilstrømning af Vinde mod begge disse Steder. I begge Tilfælde kommer
Vinden fra de" Steder, hvor Barometret staaer høit, og blæser
m fyd de Steder, hvor det staaer lavt. Ligeledes see vi, at
Ven-decirklernés stillé Belter ligge mellem de Steder, hvor
Barometerstanden ey. lav.

. p(X>. En videre Granskning vil føre os til det Resultat, at
Luftiortyndelsen maa være langt større ved Polerne end ved
Ekvator; thi Barometret staaer paa høie sydlige Breder meget lavere
erifl ved Ekvator, og følgelig maa „Sugningen*’ føles i en langt

større Afstand. Dette er ogsaa Tilfældet; thi Luftfortyndelsen om
’ t * * ’• * »
Sydpolen virker endogsaa i 50 Bredegraders Afstand fra denne,

medens den ekvatoriale Luftfortyndelse kun gjør sig gjældende i
en Afstand af 80° paa den sydlige og 25° paa den nordlige
Halvkugle. Forskjellen i Luftfortyndelse er endog større, end af disse
Angivelser antydes; thi Tilstrømningen mod det ekvatoriale stille
Belte begunstiges af Temperaturen, da Passaterne blæse fra
koldere til varmere Breder. Det Omvendte er Tilfældet med
Modpassaterne, og Forskjellighed i Temperatur paaskynder saaledes
Tilstrømningen mod Ekvator og modvirker den mod Polerne.

501. Vi see fremdeles heraf, hvor meget Vanddampenes
bundne Varme, og hvor lidet Solens directe Straaler have at gjøre
med Luftens Fortyndelse og Opstigning i de stille Strøg ved
Ekvator’ og ved Polerne. Solens directe Varme kan saaledes ikke si-

Barometer.

[-Luftfortyndelsen.-]

{+Luftfortyn-
delsen.+}

Hunden Varme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0269.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free