Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XV. Veie over Havet, stille Belter og ustadige Vinde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Veie over Havet, stille Belter, og ustadige Vinde. 255
og stiger i Veiret. Disse sydlige Monsoner bringe den Regn, som
adskiller Aarstiderne paa denne Deel af Afrikas Kyster. Det Strøg
af Havet, hvori disse Monsoner herske, er af Form som en Kegle,
hvis Grundflade hviler paa Afrika, og hvis Spids staaer 10 eller 15°
fra Amazonflodens Munding. Selv om vi aldeles ingen Kundskab
havde om Beskaffenheden af Afrikas og Sydamerikas indre
Landstrækninger, vilde vi dog ved Granskningen af disse Fastlandes
Virkning paa Havvindene — "saaledes som den er udviklet i
Vind-og Strømkarterne — komme til den Slutning, at Climatet i det ene
maatte være fugtigt, og dets Dale bevoxede med Vegetation, som
beskyttede mod Solens fortørrende Virkning, — medens det andet
maatte ligge i Hovedsagen øde og tørt, og være ligesom en Ovn,
der trak Havets Vinde til sig for at skaffe Luft til de Søiler af
saadan, der idelig stige i Veiret fra de fortørrede og ophedede Sletter.
Og følge vi denne Tankegang videre, føie vi os berettigede til den
Paastand, at uden Sahara og de andre store Ørkener i Afrika
vilde dette Fastlands vestlige Kyster i Passatstrøget være næsten,
om ikke ligesaa regnløse og øde, som de store Ørkener selv.
506. Lieutenant Jansen har gjort opmærksom paa en Strøm
i Luften, der er ligesaa mærkelig som Golfstrømmen i Havet. Denne
atmosphæriske Golfstrøm ligger i Atlanterhavets Sydostpassat. Den
begynder nærved Gap det Gode Haab og strækker sig i en lige
Linie til Ekvator under Gap St. Roques Meridian (PI. VIII). Veien
fra Gap <let Gode Haab hjemover ligger midt i denne Aare, hvor
Vinden er stadigere end i nogen anden Deel af Atlanterhavet.
Paa dens Grændser ere Vindene ustadige og lunefulde; alle
hjem-gaaende Ostindiefarere benytte denne Flod i Atmosphæren, ligesom
Skibene fra Amerika benytte hiin „store Flod i Havet".
507. Naar vi paa Havet komme udenfor det Strøg, hvor
Vindene ere underkastede Landets Paavirkning, betinde vi os paa det
Felt, der i særegen Grad er egnet til Granskningen af de
almindelige Love for Luftens Omløb. Vi have her Intet, der kan
forstyrre Vindene i deres regelmæssige Gang. Iagttagelser iland ville
sætte os istand til at opdage Undtagelserne, men paa Havet ville
vi lære Regelen at kjende. Hver Dal, hver Bjergkjæde, hver
særskilt Egn kan siges at have sit eiendommelige System af Stille,
Vinde, Regn eller Tørke. Men anderledes er det paa det aabne
Hav; thi her ere de virkende Kræfter af mere eensartet og
regelmæssig Beskaffenhed.
Go] fat rem i
Luften.
Luftens
Normaltilstand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
