Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVI. Monsoner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Monsoiler. 267
fladen; smaae Skyer kastes da ligesom Dampen fra et Loeomotiv
stadigt ud fra Omkredsen, Vandet slippes efterhaanden ned, og de
Skyer, hvorfra Phænomenet udsprang, lukke sig atter."*)
532. „I Monsonskiftningen er det gjerne stille eller løit Veir,
der dog ofte afbrydes af heftige Regnbyger og kortvarige Kulinger
fra alle Compastreger. Dette Veir er meget anstrengende for
Mandskabet, som stadigt uroes for at stille Seilene efter de
om-springende Vinde. Men efterhaanden bliver Atmosphæren klar, og
Nordosten kommer mod Formodning fra en skyfri Himmel; mod
Monsonens Komme er Vinden gjeme nordlig. Da stuve Skyerne
Skypumper antages at bevirkes ved Electricitet, og man kan i det Smaa
efterligne saadanne ved en Electriseermaskine. „Man ophænger", siger
Dr-Bonzano, „med en Metaltraad en liden Metalkugle under en
Electriseerma-skines Conductor, og anbringer i omtrent 3/4 Tommes Afstand nedenunder
et temmeligt vidt Metalkar, hvori noget Terpentinolie. Naar man nu
langsomt dreier Maskinens Haandtag, vil man see Vædsken i Karret bevæge
sig i forskjellige Retninger, og danne smaae Hvirvelstrømme. Eftersom
Electriciteten samler sig paa Conductoren, vil man see Vædsken hæve sig
i Midten, og tilsidst fæste sig ved Kuglen. Bortleder man nu Electriciteten,
vil Vædsken indtage sin forrige Stilling, medens dog en Deel af
Terpentinen vil blive hængende paa Kuglen. Dreier man nu igjen Haandtaget
gansKe sagte, vil man bemærke, at de Draaber, der hænge fast paa
Kuglen, ville antage en kegleformig Skikkelse med Spidsen nedad, medens
en lignende Kegle, men med Spidsen opad, vil hæve sig fra Vædsken i
Karret, indtil Begge mødes. Da Vædsken ikke ophober sig paa Kuglen,
maa der være en ligesaa stor Strømning nedad som opad, og denne
be-, virker, at den lille Terpentinsøile faaer en hurtig omdreiende Bevægelse,
der vedvarer, indtil Electriciteten er udtømt fra Conductoren, enten
.grad-viis eller gjennem en Funke, der springer ned i Vædsken. Man kan
foretage det samme Experiment med Olie eller Vand, men maa i sidste
Tilfælde bringe Kuglen meget nærmere eller anvende langt stærkere Grad
af Electricitet.
Dersom vi lade Kuglen svinge frem og tilbage, vil den lille Skypumpe
bevæge sig over sit Miniaturhav, idet den fører sine Hvirvelstrømme med
sig. Naar den gaaer itu, vil endeel af Vædsken med Alt. hvad den maatte
indeholde, blive hængende paa Kuglen. De Fiske, Blade, Frøkorn m. m.,
som i Regnbyger undertiden falde ned paa Jorden, have maaskee været
optagne i Skyerne ved lignende Paavirkning, som her har bragt endeel
af Vædsken med dens Indhold til at hænge fast ved Kuglen.u
Vi see af PI. XIII, at Torden og Lynild er hyppigere i det nordlige
end i det sydlige Atlanterhav, og jeg slutter deraf, at electriske
Phænomener ere mere almindelige paa den nordlige end paa den sydlige Halvkugle.
Ere da Skypumper hyppigere paa denne end paa hiin Side af Ekvator?
Jeg har krydset en god Deel omkring paa den sydlige Halvkugle, men
aldrig seet nogen Skypumpe der. Ifølge de Logbøger, vi have paa
Observatoriet, ere de almindeligst paa denne Side af Ekvator. — Maury.
Østmonson i
Java-Søen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
