Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Havets Climater
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
Capitol XVII.
har i September, til den, som den indtager i Marts? Føres den
derhen af Strømmen — af Vande, som, efterat være ophedede til
21° ved Ekvator, derefter flyde nordefter med denne Temperatur?
Eller bringes den did alene af Solstraalerne paa samme Maade,
som disse om Sommeren bære Snegrændsen høiere op paa
Bjergene? Der er Grund til at troe, at det skeer ved begge Dele i
Forening, men hovedsageligt ved Strømninger; thi det er især disse,
som sprede Varmen over de forskjellige Dele af Havet. Vare ingen
Strømninger tilstede, vilde Solens Straaler i den hede Zone hæve
Vandets Temperatur til Blodets Varme; men Varmen udvider
Vandet, gjør det lettere, forstyrrer dets Ligevægt, og bringer det til
at flyde bort mod koldere Egne. Var det kun Solen, som
bevægede disse Isothermer, vilde de glide op og ned langs Havets
Overflade som ligesaa mange Parallelcirkler, og mindst vilde der være
saadanne Afbrydelser i dem, som den, vi see i Isothermen 21° for
September. Denne Linie synes at vise os, at der nær ved Ekvator og
omtrent midt i Atlanterhavet er et Strøg, som aldrig naaer
Temperaturen 21° i September. Vi vide ogsaa, at denne Isotherme i
Nordatlanterhavet bevæger sig fra sin yderste sydlige til sin
yderste nordlige Stilling — næsten 500 Miil — i den korte Tid af tre
Maaneder. Den bevæger sig med en Hastighed af omtrent 6 Mile
om Dagen, og saa hurtig kunde sikkerlig ikke Solstraalen alene
drive den frem. I denne Omstændighed have vi et nyt Led til
den Kjæde af Beviser, der godtgjøre (Gap. XXII), at Havet
modtager mere Varme, end det igjen udstraaler.
Naar det Vand, der har flyttet Isothermen 21° op til sin yderste
nordlige Stilling, er kommet herop, bliver det ved Berørelse med
Luften, Fordampning og Udstraaling gradviis saa afkjølet, at
Isothermen bruger de øvrige otte eller ni Maaneder til langsomt at
bevæge sig sydover igjen til den Brede, hvorfra den begyndte sin
Vandring mod Nord. Da Afkjølingen ikke er saa hurtig, som
Opvarmningen, er Forandringen i specifik Vægtikke saa stor, Ligevægten
ikke saa forstyrret, og Strømningen heller ikke saa stærk. Vi have
her Forklaringen til dens langsomme Bevægelse mod Syd.
Imellem Meridianerne 25° og 30° Vest stiger Isothermen for
12° i September heelt op til 56° Nord. I October ligger den paa
50" Nord Brede. I November er den kommen nedenfor
Parallelcirklerne for 45° og 47°, og i December har den næsten naaet ned
til sin sydligste Beliggenhed imellem disse Meridianer — omtrent
40°, hvor den i Januar Maaned har sin Plads. Under hele den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
