- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
275

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVII. Havets Climater

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Havets Climater.

275

544. Den vestlige Halvdeel af Nordatlanterhavet er altsaa
varmere end den østlige, og samme Forhold gjenfinde vi i de
øvrige store Have. I det nordlige Stille Ocean have vi de varme
Vande i „den Sorte Strøm" paa den asiatiske Side; i det sydlige
Stille Hav gaae de med den polynesiske Havdrift paa den vestlige
Side, medens Humboldts kolde Strøm er paa den østlige. I det
sydlige Indiske Hav have vi den varme Mosambikstrøm i Vest og
den kolde Havdrift i Øst, og Pl. IV viser os, at Vandet langs
Kysten af Brasilien er varmere end paa tilsvarende Breder langs
Kysten af Afrika. De climatiske Forholde ere altsaa paa Havet
modsat, hvad de ere paa Landet; thi de koldeste Strøg af Havet
ere nærmest de varmeste paa Landet og omvendt. De Vinde, som
komme fra Havstrækninger udenfor Troperne, formilde ikke
Kyst-climateme saameget ved den Varme, de have i sig selv, som ved
den bundne Varme, de slippe fri ved Fortætniug.

545. Vi fristes igjen her til at standse for beundrende at
betragte den skjønne Anordning i det store Verdensmaskineri, som
her atter afsløres for os. Hvilke to Ting i Naturen synes vel at
staae i et ijernere physisk Forhold til hinanden, end det vestlige
Europas Climater og Dannelsen af en Kystlinie i Sydamerika? Og
dog see vi nu, at. de staae i den nøieste Forbindelse, og vi lære
tillige at kjende de Omstændigheder, der bevirke dette Forhold. Den
Skranke mod Syd, som Amerikas Kyster stille imod de ophedede
Vande fra den store ekvatoriale Kjedel ved St. Roque, bringer
disse til at flyde nordover, og i September, da Vinteren nærmer
sig, at bedække det vestlige Atlantiske Ocean lige til 40° Brede
med et Lag af Vand, hvis Temperatur er høiere end Sommerens
Hede. Fra dette store Varmemagazin bringe de vestlige Vinde og
østgaaende Strømme dets velgjørende Virkning til fjerne Lande
paa en Tid, da Solen ikke har Kraft til at virke. I Marts, naar
Vinteren er forbi, ere disse Vande afkj ølede, og de Strøg af Havet,
hvorfra de udgik, ogsaa saaledes sunkne i Temperatur, at
Isother-men 21° nu er rykket saa dybt ned, at den nordenfor St. Roque
kun ligger faa Grader nordenfor Linien, og derfra løber
nordvestover omtrent parallel med Kysten. Den Varme, som om Vinteren
meddeeltes Europa fra hine vestlige Vande, er derfor ophørt, men
denne tiltrænges heller ikke; thi nu begynder Solen at sende ny
Forsyning directe til Luften og Landene nordenfor Ekvator paa
samme Tid, som den atter begynder at ophede de Vande, som i
den kommende kolde Aarstid skulle formilde Vinterens Strenghed.

18*

Modsætning: i
Havets og
Landets Climater.

Ky.neii ved St.
Roque.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0293.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free