- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
280

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Strømraser og Havdrift

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

280

Capitel XVIII.

den anden, men det samme kjærlige Forsyn, som vaagede over
dem i Livet, giver dem et Gravsted i Døden. Den livløse Skal
føres af Strømmene i Dybet til fjerne Have, og synker sagte som
Løvet om Høsien ned paa den rolige Bund. I kommende Tider
maaskee vil Sømandens Lod naae Stedet, hvor den hviler, og
aabenbare de hemmelige Veie, ad hvilke Vandene flyde — eller maaskee,
naar Timen slaaer, vil den samme lille Skal ved en eller anden
Rystelse i Naturen bringes til Overfladen, og lægges i dens
Mer-gelleier for at frugtbargjøre ukjendte Lande.

Havdrift. 553. Der er i Havets Vande en Bevægelse, hvorved disse

skifte Plads, men som dog ikke er saa stærk, at den kan faae
Navn af Sirøm; thi hverken vore nautiske Instrumenter eller
Navigationen have endnu naaet en saadan Fuldkommenhed, at
Sømændene i Almindelighed ere istand til at opdage og bestemme den.
Vi have kaldt denne Bevægelse Havdrift (§ 88). En Gjenstand,
der flød paa Vandet f. Ex. ved Ekvator, vilde, selv om den ikke
kom ind i nogen af de bekjendte Strømme, efterhaanden føres op
mod Polernes evige Is, og* derfra atter ned i de tropiske Haves
lunkede Vande. Den vilde føres frem af Havdriften, og angive den
Vei, Overfladens Vande følge i deres almindelige Omløb frem og
tilbage mellem Ekvator og Polerne.

P1. 554. Idet man er gaaet ud fra den Antagelse, at Havdriftens

Retning er fra Polerne, naar Temperaturen af Overfladens Vande
er under, men fra Ekvator naar den er over den til Breden
svarende Varmegrad, har man paa Pl. IX forsøgt at fremstille de Veie,
ad hvilke Bevægelsen skeer. Tillige har man angivet de
hovedsagelige Strømninger, men det Hele kun i Omrids, saa at de
talrige Localstrømme og „Evjer" ere satte ud af Betragtning. Der
findes saaledes hverken anført Rennell Strømmen i
Nordallanler-havet, den „forbindende Strøm" i Sydhavet, „Mentors Moddrifl"
eller „Rossels Drift" i det sydlige Stille Hav, hvilke snart løbe i
een Retning, snart i en anden, snart aldeles ikke lade sig spore.
Kartel er aflagt efter Temperaturangivelserne i Skibenes Logbøger,
uden at noget Hensyn er taget lil den opgivne Retning af
Strømmen. Naar Vandets Temperatur paa en eller anden Brede er
funden at være for høi eller for lav for Breden, har man antaget, at
delle Vand var opvarmet eller afkjølet under andre Breder, og
derefter ad de store Canaler for Vandets Omløb ført lil det Sted, hvor
man fandt det. Pilene angive Retningen, i hvilken Vandene antages
al flyde. Deres Hastighed synes, saavidt vi derom have Kundskab,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free