- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
294

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIX. Storme, Orkaner og Typhoner

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

294’

Capitel Yll.

i mange Aar havde beskjæftiget sig med Drøftelsen af talrige
Iagttagelser, hovedsageligt anstillede iland, var af den Mening, at
Vinden blæser ikke rundt, men mod det Strøg, hvor
Barometret staaer lavest. Han paastod, at dette Strøg ikke er en rund
men en aflang Flade eller Fure mellem to atmosphæriske Bølger, —
at den er bøiet, og har sin Krumning mod Øst, — at den
undertiden kan være lige og af ringe Bredde men af stor Længde i
nordlig og sydlig Retning, — at der langs begge Sider af den i flere
Miles Afstand ere Strøg med høiere Tryk, — at Vinden fra disse
blæser mod Stedet for den låve Barometerstand, hvor Luftens
Bevægelse er liden eller ingen o. s. v. Til Støtte for disse Paastande
fremsatte han Følgende: „Naar Luften et eller andet Sted faaer
en høiere Temperatur eller et høiere Dugpunkt end de nærliggende
Strøg, vil den blive specifikt lettere, og stige tilveirs; idet den
stiger, vil Trykket paa den formindskes, og den vil udvide sig;
idet den udvider sig paa Grund af formindsket Tryk, vil den
afkjøles omtrent V2° for hver 150 Alen, som den stiger; idet den
afkjøles ned til Dugpunktet (hvilket den vil gjøre, naar den stiger
ligesaamange Gange 150 Alen, som Dugpunktet er halve Grader
lavere en Luftens Temperatur), vil den begynde at fortætte sine
Dampe til Skyer; idet den fortætter sine Dampe til Nedbør eller
Skyer, vil den slippe Varme fri; denne frie Varme vil hindre
Luften fra at afkjøles saa hurtigt under dens videre Stigning, som den
gjorde, da den var nedenfor de Skyer, som den nu danner; den
vil dog vedblive at stige, og derunder blive omtrent halvt
saameget afkjølet, som hvis den ikke havde havt Dampe at fortætte;
naar den er steget saa høit, at den paa Grund af Udvidelsen ved
det formindskede Tryk har fortættet en Hundrededeel af sine
Dampes Vægt, vil den være omtrent 21° mindre kold, end om den
ikke havde havt Dampe at fortætte, — eller den vil være 21°
varmere end den omgivende Luft i den Høide; den vil derfor, naar
vi ikke tage Hensyn til den opstigende Strøms høiere Dugpunkt,
være omtrent en Tiendedeel lettere end den omgivende koldere Luft,
og saaledes vedblive at stige til det Øverste af Atmosphæren, idet
den under Opstigningen spreder sig i alle Retninger, og udbreder
sig over Luften i alle de omkringliggende Strøg i Nærheden af
Stormen; den vil derved forøge Trykket her, og bringe Barometret til at
stige udenfor Stormen, medens det ved Luftens Bortflyden foroven vil
falde end mere under stormskyen, idet der ved Centret af den
opstigende Søile bliver mindre veielig Materie, som kan trykke paa Barome-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free