- Project Runeberg -  Havets physiske Geographi og Meteorologi /
308

(1865) [MARC] Author: Matthew Fontaine Maury Translator: Henrik Jakob Müller
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Vinde paa den sydlige Halvkugle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

308 Capitel XX.

vestlige Modpassat er stærkere end Nordens sydvestlige, — at
Luftens Omløb i det Hele er kraftigere paa den sydlige end paa den
nordlige Halvkugle, — og at vi paa hiin have mindre Stille end
paa denne. Denne sidste Paastand bekræftes til Overflod saavel
af Lodskarterne som af Karterne over Regn og Storme. Vi have
mange Tusinder af Iagttagelser for disse sidste; de ere vel ikke
fuldstændige for alle Dele af Havet, men saavidt de gaae, ere de i
fuldstændig Overeensstemmelse med det Anførte.
L 600. Vi ville gaae- et Trin høiere paa Stigen, og fra
Atmosphærens hurtigere Bevægelse og de færre Vindstiller paa den
sydlige Halvkugle slutte, at den ikke underveis i sit regelmæssige Løb
saa ofte kan tvinges tilbage, og blæse i Storme, der gaae i modsat
Retning. Vi kunne ligne Luften i dens regelmæssige Bevægelse
med et hurtigt Jernbanetog i den sydlige, men et langsomt i den
nordlige Halvkugle. Naar det har „Dampen oppe," kan det
langsomme Tog løbe ligesaa hurtigt, som det andet; men det er ikke
nødt til at komme frem i saa kort Tid, og kan derfor nøie paa
Veien, og endog løbe tilbage, uden at naae senere frem end
bestemt. Dette kan derimod ikke det hurtige Tog; det kan hverken
standse ofte eller løbe langt tilbage. Det samme er Tilfældet med
den sydlige Modpassat; den har ikke Tid til at blæse tilbage, og
vi kunne derfor ikke vente at finde saamange østlige Storme paa
høie sydlige, som paa tilsvarende nordlige Breder.

601. Vi ville vende os til Iagttagelserne for at bevise
Rigtigheden af denne Formodning, og ville da see, at vi ogsaa kunne
ophøie denne til en uomtvistelig Kjendsgjerning i Havets
Meteorologi. Storm- og Regnkarterne vise os, at vi i Atlanterhavet have
33,515 Iagttagelser mellem 40° og 55° N. Br., og at der for hver
1000 af disse vare 24 Storme med Østing og 105 med Vesting.
Paa den sydlige Halvkugle have vi imellem samme Bredegrader
19,473 Iagttagelser, og for hver 1000 af disse 5 Storme med Østing
og 80 med Vesting. For det sydlige Atlanterhav have vi denne
Kundskab alene fra Skibe, der have været underveis til eller fra
Gap Horn. Disses Vei ligger i Læ af Sydamerika, hvor Landet er
næsten regnløst, og hvor Vindene paa Havet i Nærheden
rimeligviis ere mere ustadige og mindre regnfulde end længere tilsøes i en
Afstand af 500 til 1000 Mile fra Patagoniens Kyster. Forskjellen
vilde derfor sandsynligviis være meget større end angivet, saafremt
vore Iagttagelser strakte sig tversover hele det sydlige Atlanterhav,

<i

Storme paa sydl
Halvkugle.

Storme paa
begge Halvkugler.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:22 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havets/0326.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free