Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XX. Vinde paa den sydlige Halvkugle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
316’
Capitel Yll.
de physiske Forholde være i hiint sydlige stille Strøg, for at
begunstige en saa heftig Nedbør? Den store Regnmængde
vedCher-raponjie og paa Skraaningerne af de patagoniske Andesbjerge give
os Svaret ihænde; thi der udføre store Bjergmasser i de høiere
Luftlag den samme Forretning, som Indsprøitningsvandet i en
Dampmaskines Fortætter. Da Havet ikke i synderlig Grad begunstiger
Fortætning, maae vi altsaa først tænke os Land i dette stille Strøg,
og dernæst dette Land opfyldt af mægtige Fjelde og høie
Bjergtinder. Vi ville da i denne antarktiske Region have en overmaade
kraftig og virksom Fortætter. Strække vi vor Indbildningskraft
en Smule videre, ville vi ikke gaae udenfor det Rimeliges Omraade,
naar vi i dette ubekjendte Strøg henlægge talrige ildsprudende
Bjerge. Vi ville da ikke mangle Kilder, som kunne meddele hine
Sydens nordvestlige Vinde deres eiendommelige Styrke og Kraft.
Der vil nu ikke længere vise sig nogen Modsigelse i den Paastand,
at det er Varmen, som her er den virkende Aarsag. Denné Varme
er relativ, og det kan med Hensyn til dens Evne til at udvide og
fortynde, være ligegyldigt, om den bringer Temperaturen til at
stige hos meget kold eller hos varm Luft. Er Fortætningen,
Varmens Fribliven og Luftens Opstigning saaledes, som vi have tænkt
os, vil Atmosphærens Fladtrykning om Polen forsvinde; den vil
derimod her staae frem, og danne en Forhøining, fra hvilken Luften
vil strømme mod Ekvator baade paa Grund af Bestræbelsen efter
at komme i Ligevægt og paa Grund af Jordens Centrifugalkraft.
Og saaledes vil altsaa denne Luft, der har tabt sin Fugtighed ved
Fortætning, begynde sin Vandring tilbage mod Ekvator som en
tør øvre Strømning.
615. Den sydlige Modpassat fremstiller sig nu for os som en
stedsevarende Cyklone af kjæmpemæssig Udstrækning. Dens
Centrum ligger i det antarktiske Fastland, og om dette bevæger
Vinden sig uafladeligt i Spiraler med Solen over hele det uhyre Hav,
som søndenfor Steenbukkens Vendecirkel strækker sig rundt om
hele Jorden.
616. Det Billede, vi have søgt at udkaste af de ubekjendte
sydlige Polaregne, støtter sig til saadanne Slutninger, som de
meteorologiske Iagttagelser paa vor Klode berettige os til. At vi der
maae have Land — meget Land og høit Land — er i høi Grad
sandsynligt. De ildsprudende Bjerge ere ingen meteorologisk
Nødvendighed, men de ere ikke uforenelige med saadanne
Omstændigheder, som vi kjende. Vi ville vende os til andre Grene af Phy-
Stedsevarende
Cykloue.
Slutninger
bekræftede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
