Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXI. Sydpolarlandene og deres Climatforholde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sydpolarlaudene og deres Climatforholde. 327
som om vi fra disse Isbjerge kunne om antarktiske Egne hente
adskillig Kundskab, der vil være nyttig for fremtidige
Undersøgel-sesreiser derhen. De Betingelser, som fremkalde en hurtig
Frem-og Tilbagestrømning af Vande mellem de hede og kolde Zoner,
synes ikke at være tilstede i sydlige Polaregne. Af alle
Strømninger fra dette Strøg er Humboldts Strøm den største og rimeligvis
ogsaa den mindst langsomme. Det er vist, at den fører det
koldeste Vand med sig til den hede Zone, men dog synes den ikke
at komme fra Steder, hvor Isbjerge dannes; thi man finder færre
Isbjerge paa dens Vei end andetsteds under samme Breder, hvor
svagere Strømninger åyde. Fra de arktiske Egne er det de
stærkeste Strømme, som bringe de fleste Isbjerge med sig, men
anderledes er det fra antarktiske Strøg. Skjønt man har mødt Isbjerge
overalt udenfor de sydlige Polaregnes Kyster, maa man efter det
Foregaaende troe, at det kun er dem, som udgaae fra visse Dele
af denne isbundne Kyst, som ere saa stærke, at de kunne udføre
Reisen lige til 40°, ja til end lavere sydlige Breder. I Humboldts
Strøm støder man sjelden paa Isbjerge nordenfor 52° Brede, men
udenfor Cap det Gode Haab paa den ene Side af Atlanterhavet
og Cap Corrientes paa den anden, seer man Isbjerge undertiden
under 35°, hyppigt under 40° Brede. Iagttagelser vise, at den
store antarktiske Isdrift er rettet mod Falklandsøerne paa den ene,
og Cap det Gode Haab paa den anden Side.
640. Vi ledes paa mangehaande Tanker ved disse Isbjerge.
-Med taus Veltalenhed og stor Styrke opfordre de til antarktiske
Undersøgelser. Indenfor den sydlige Polarcirkel ligger et Strøg,
der er ligesaa stort, som en Sjettedeel af alt Landet paa vor Klode.
Størstedelen af denne uhyre Strækning er ligesaa ukjendt for os
som en af Jupiters Drabanter. Vi have Dampen som bevægende
Kraft, og Kundskabens Lys til Ledestjerne, og bør ikke lade saa
stor Deel af Verden forblive ubekjendt for os. I de sidste 200
Aar have de nordlige Polaregne været Gjenstande for vore
Undersøgelser, men aldrig har man udført vedholdende saadanne i
det yderste Syden, aldrig har man forsøgt at overvintre der.
641. England ved Cook og Ross, Rusland ved Billingshausen,
Frankrig ved d’Urville, Amerika ved Wilkes, have Alle sendt
Expeditioner til Sydhavet. De saae og seilede langs Isgrændsen,
men Ingen tilbragte Vinteren der, eller forsøgte at overskride og
skue ud over den første Hindring. De Expeditioner, som have
været udsendte for at undersøge ukjendte Dele af Oceanet, have
Antarktiske
Expeditioner.
Tidligere
saadanne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
