Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Havets Forhold til Varmestraalerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Capitel XXII.
men Baron Fourier vil efter lange og omstændelige Beregninger
have fundet, at Jordens Temperatur i det Hele saagodtsom ingen
Forandring lider. Han paastaaer, at Jorden, engang ophedet til
en vis Temperatur, og derpaa bragt ind i et koldere Medium, vil
ikke i Løbet af 1,280,000 Aar aftage mere i Temperatur end en
tolv Tommers Kugle af samme Material vilde under samme
Forholde afkjøles i et Secund. Vi kunne sikkerlig antage, at siden
Thermometret blev opfundet, har Jordens Skorpe ikke forandret
sin Temperatur i nogen mærkelig Grad.
646. Vi have (§ 218) anført, at Jorden dagligt modtager fra
Solen saamegen Varme, som vilde kunne smelte en Isskorpe, der
fuldstændigt omgav den, og som var 1% Tomme tyk. Hvad
bliver der af denne Varme, hvorledes fordeles den af Landet, og
hvorledes af Havet? Vi ville drøfte denne Gjenstand.
647. Solens Straaler formaae kun i faa Tommers Dybde at
gjennemtrænge Jordens faste Skorpe, men i dens Vande trænge de
efter disses større eller mindre Gjennemsigtighed mere eller
mindre dybt med sit Lys og sin Varme. Vi ville tænke os denne
Dybde, ligegyldigt om stor eller liden, deelt i Lag af lige Tykkelse.
I det nederste Lag antage vi Solens directe Varme at være
udtømt ; dette vil altsaa modtage den mindste Varmemængde, det øverste
den største, og hvert Lag fra dette nedefter vil faae mindre og mindre.
648. Hvilket Lag vil nu beholde den største Varmemængde
og saaledes naae den høieste Temperatur? Sikkerlig ikke det
øverste, uagtet det modtager meest Varme; thi det vil tabe denne
ved Fordampning næsten ligesaa hurtigt som det modtager den.
Heller ikke det nederste; thi det modtager mindst Varme, og
forbliver, paa Grund af den uafladelige Bevægelse i Havets Vande,
ikke længe nok paa samme Sted til ved en saa svag Tilgang af
Varme at kunne forøge sin Temperatur i nogen kjendelig Grad.
649. Vi skulde derfor kunne vente at finde det Lag, der
samler meest Varme, og saaledes opnaaer den høieste Temperatur, ikke
øverst, og ikke nederst, men i en Stilling, der ligger imellem disse.
Fremtidige Iagttagelser maae bestemme dette Lags nøiagtige
Temperatur og Dybde. At opmuntre til saadanne Undersøgelser og
saadan Bestemmelse er den hovedsagelige Hensigt med dette Capitel.
650. Ved disse Undersøgelser ere flere Ting at tage i
Betragtning. Vi maae lægge Mærke til Vandets Klarhed, dets
specifike Vægt og dets Phosphoressents; til Himlens Udseende, om
den er klar eller overskyet; til Veirets Tilstand, om det er stille
Dens Mængde.
Hvor dybt
virker Solen?
Det varmeste
Lag.
Dets
Beliggenhed.
Ting at
iagttag«?.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
