Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXII. Havets Forhold til Varmestraalerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Capitel XXII.
af sine forskjellige Hverv i den store Verdenshusholdning; det er
denne Varme, som leder Vindene i deres „Omgange" og Havet i
dets Omløb, det er den, som fra Havet henter de Skyer, der
frugt-bargjøre Jorden ved sit Regn. Den ligger gjemt i de tropiske
Haves Dybder, føres derfra ad skjulte Veie til nordlige Climater, stiger
til Overfladen, naar Tiden kommer, overgives til Vindene, og bæres
af disse hen til det vestlige Europas Kyster, hvor den klæder de
Britiske Øer i Grønt, og bringer dem til at smile endog under
den dybeste Vinter.
654. Maaskee have vi saaledes opdaget en ny Forretning for
Bølgerne i Havets physiske Anordning. Er det ikke dem, som ved
sin Bevægelse skulle bringe til Overfladen de Lag af varmt Vand,
som ere gjemte i Dybet? Og bidrage de ikke herved til en mere
regelmæssig Tilgang for Viudenes Fordampning om Natten
saavelsom paa kolde og overskyede Dage? Saaledes vise endog Havets
Bølger sig som Dele, ja vigtige Dele af det store Verdensmaskineri.
Vi kunne nu ansee dem som Svinghjul i den sammensatte
Mekanisme, der styrer Jordens Climater. Hvis Bølgerne ikke hævede
de varme Vande op til Overfladen, vilde Vindene fordampe
langsomt om Dagen, fordi de manglede tilstrækkelig Forsyning af Varme,
og Følgen vilde være mindre Nedbør og en svagere Fribliven af
Varme i Skyregionen. Vindene vilde da have mindre Kraft, og den hele
Ordning af climatiske Forholde vilde være anderledes, end den nu er.
655. Vi have nu betragtet Varmen under mange Forholde og
under mangehaande Skikkelser. Snart have vi seet den som
bunden i Skyerne over os, snart atter som fri i Vandene under os,
og det er underligt at tænke sig, at. denne Varme er udgaaet fra
samme Kilde, som den, der gjennem Tidsaldre har ligget gjemt i
Kullag i Jordens Indre, færdig til paa Menneskets Vink at træde
frem, naar hans Velvære, Bekvemmelighed eller Lyst behøver den’
Det er underligt at tænke sig, at denne foranderlige Ting styrer
Havet og dets Vinde, og atter styres af disse; at det er den, som
har løftet Bjergene op, — som klæder Jorden i dens Pragt, og holder
Universets mægtige Maskine i Bevægelse, og at endelig denne uhyre
Kraft ikke er andet end Virkningen af den milde og venlige Solstraale.
656. Den tænkende Sømand, som paa sin Seilads samler
Iagttagelser til Forfølgelse af denne Gjenstand, vil nu maaskee med Rette
kunne tænke sig, at han i Havets Forhold til Solstraalerne har
fundet en af de physiske Betingelser, som ved Bestemmelsen, af Havets
Dybder blev taget i Betragtning af den Almægtige Bygmester.
Bølgernes
Forretning.
Betragtninger
over Varmen.
Havets Dybde
i Forhold Ul
Varmen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
