Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taarnets slanke Spir, medens Klokketonerne endnu
dirrede i hans Øren.
En Flok hvide Duer boltrede sig deroppe i
Sollyset. Svalerne pilede i ilsom Flugt forbi Taarnet,
kredsede om de smaa Hjørnespir og svingede sig i
lynsnare Kast saa tæt over Kirketagets Ryg, at man
skulde tro, de maatte støde imod. Den søde,
krydrede Duft fra Kirkegaardens og Havernes Trær og
Blomster strøg forbi ham, en Kat sad og pudsede sig
i Solskinnet derovre i Hjørnet, — Drengen fik
pludselig Taarer i Øjnene, en Længsel steg op i ham,
han kastede Bogen ind i Stuen og vilde springe ned
fra Lugekarmen.
Aa, saa ondt det gjorde over Skuldren og over
den ene Hofte. Nej, naar man var saa mørbanket,
saa sprang man ikke, saa kravlede man, om man
kunde, langsomt og forsigtigt, som Krøblingen
derhenne fra Skidenstræde.
Han slæbte sig hen til Bordet i det fattige
Kammer, sank ned paa Bænken, lagde Hovedet paa sin
venstre Arm paa Bordet og gav sig til at græde, som
om hans Hjerte skulde briste.
Hvor han hadede denne Vissenpind, som pinte
ham og plagede ham, og som aldrig greb til Stokken
uden at sige med sin sødlige Stemme: Det er for
din salig Moders Skyld, jeg nødes til at revse Dig!
Som om ikke hans egen Moder havde grædt Blod,
om hun havde set sin Dreng blive revset, saa
han knap kunde gaa, og saa Strømperne stundom
kunde være løbet halvfulde af Blod! Og saa at skulle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
