Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ja, der var Friheden, dér var Vejen bort fra denne
Forsmædelighed til Lys og Lykke. Steffen trak
Vejret dybt. Der voksede noget inden i ham, en
Trods, som han havde troet død, sultet ihjel, en
Trods, som han nu klamrede sig til, som til den
Følelse, der skulde redde ham fra Undergang. Blev
den nu atter slaaet ned, — Himmelen maatte vide,
om den saa nogen Sinde kom igen.
»Nej, lille Moder,« Steffen tænkte højt, »nu skal
det være forbi. Du gav selv din Velsignelse til det,
om Du vidste, hvordan det staar til her. Og ret nu
gaar jeg ud i den vide Verden. Ingen vil savne
mig — det skulde da være Magister Lucifers Krabask!
— ingen vil spørge efter mig, og Lejligheden kan
ikke være bedre, nu Huset er tomt, og alle er ude
ved Kilden.«
Der var ikke meget at betænke sig paa. Steffen
ejede ikke andet, end hvad han gik og stod i og saa
sin ringe Arvepart, som hans kærlige Slægtning havde
under Hænder. Men da han kom til at tænke paa
den, fik han et lystigt Indfald.
»De Penge kommer jeg aldrig til at nyde godt af,
og det er et billigt Forlangende, at jeg vil spise mig
mæt for dem én Gang i dette Hus. Det bliver den
første og med Guds Hjælp den sidste.«
Steffen skoggerlo ved den Tanke. Inde paa
Loftskammeret ved Siden af hang Skinker og Pølser i
saadan Overflod, at de kunde vare lige til Jul, og
nedenunder var der fersk Sul og Brød i Mængde.
Steffen fik Kræfter ved Udsigten til et godt Maaltid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
