Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Skilt bar en stor forgyldt Sild. Der var Jan
Dircks Krofa’er, og der holdt de altid til. Men da de
havde lejret sig her, mærkede Steffen, at han var til
overs. Thi alle kendte hinanden, men han kendte
ingen, og Pigerne, der nylig havde været saa venlige
imod ham paa Vognen, de var nu optaget af de
unge Karle fra de andre Vogne og dansede og sprang
og tiskede og hviskede med dem. Og saa opdagede
Steffen lige med et, at han egentlig intetsteds hørte
hjemme. Thi alle spaserede rundt eller havde lejret
sig i Grupper, og hver Gruppe var noget afsluttet for
sig selv. Der var nu Amagerne, og saa Bønderne
fra Gentofte, og saa var der Byens Folk. De var
derude lavsvis. Tømrerne for sig og Smedene for
sig, Skomagere, Skræddere og hvert Lav for sig.
Om det saa var de Lærde, saa holdt de sig for sig
selv, og henne ved et Bord under Træerne fik Steffen
Øje paa sin Plageaand, Mag. Severinus, der stod i
en sledsk og ydmyg Stilling og talte med Sjællands
Biskops Tjener. Kun Studenterne med deres Kaarder,
lange Kapper og sære Huer med dobbelte »Haler«
hængende ned paa Ryggen, syntes at have Privilegium
paa at gaa, som de vilde.
Steffen gjorde kort omkring og gik til den
modsatte Side. Et Øjeblik havde han følt sig
frænde-og venneløs. Men der var saa meget at se og høre,
saa den Følelse forsvandt med det samme, og
nysgerrig fulgte han med Sværmen rundt paa Pladsen og
stod stille og saa paa alt, som var at se uden Penge.
Thi dem havde han ingen af. Han maatte nøjes
Bering Liisberg: »Havmanden«. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
