Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
glimtede Dugdraaberne paa de tynde, svejende
Græs-straa, og der nede laa Sundet, glitrende i Guld. Hvor
var det dejligt! Steffen trak Vejret dybt og lukkede
Øjnene paa ny. Han var ene, hans nye Venner var
borte. Kom de ikke igen, kunde han vist godt være
dem foruden. Han skøttede ikke stort om at gaa ud i
Verden sammen med dem. . . . Nej, langt væk var de
nok ikke, han kunde høre en Mumlen i Nærheden
af sig, . . . hvad var det for et Navn, Tibberup?
Tib-berup Mølle i Nord-til-Ost. — Andet kunde han ikke
faa fat paa.
Men da han missede med Øjnene hen ad den
Kant, hvorfra Lyden kom, saa han den ene af
Baads-karlene ivrig beskæftiget med at skære et Navn, eller
hvad det var, ud i et af de høje Træer. Af og til
bukkede han sig ned, tog noget Jord i den ene
Haand og gned med det paa det Sted, han havde
skaaret.
Steffen havde paa Følelsen, at det var noget, han
ikke skulde se. Han lukkede Øjnene og sov ind
paa ny.
Lidt efter fik han et dygtigt Puf i Siden.
»Lad os saa faa noget Davre,« sagde en grov
Stemme.
»God Morgen!« sagde Steffen og rejste sig over Ende.
»Hold Hals!« svarede hans Kammerat, der havde
vækket ham. »Bak op, med hvad Du har, men lad
det gaa fort. Tiden er knap, og vi er hungrige, —
kom nu her, Kasper!« raabte han til den anden
Mand, der stod oppe paa Toppen af en Kæmpehøj
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
