- Project Runeberg -  Kgl. Majestæts skip "Havmanden". Billeder i historisk ramme fra Christian V's tid /
35

(1900) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Det var ellers sært nok,« sagde Steffen
grundende. Han tog om Bladet paa Kniven for bedre at
kunne se Skaftet. Der stod, skaaret med rene og
klare, gammeldags Bogstaver, Navnet Balthasar, og
uden om det en Mængde sære Tegn og Mærker.
Ned langs den ene Side af Bladet løb en fin,
hulsle-ben Fuge helt ud til Spidsen, og for Enden af Heftet
sad en lille rund Sølvkugle. Han vendte og
drejede Kniven, medens han undersøgte den og fortalte,
hvordan han var kommen til den. Sømændene trak
Vejret dybt, som om de blev befriede for en tung
Byrde. Men Kasper gik ham tæt ind paa Livet.

»Lyver Du,« sagde han truende og med vilde
Øjne, »skal jeg flaa Skindet af Dig lige saa tæt, som
Balthasar havde flaaet Huden af sin egen Pande.«
Og som for at gøre Alvor af sin Trussel trak han
sin Kniv ud af Skeden.

»Rør ham intet, rør ham intet, din Dosmer«
raabte Melchior. »Han er et Søndagsbarn, jeg kan
se det paa ham. Han kender Hemmeligheden med
den indianske Kniv, og han kan gøre den dræbendes,
hvad Tid han vil, med den allermindste Ridse. Et
Søndagsbarn bringer Lykke, det kunde aldrig været
bedre.«

Kasper stak Kniven i Skeden og brummede noget
om, at alle Søndagsbørn for ham kunde gaa Fanden
i Vold. Mandagsbørn var vist lige saa gode og
maa-ske bedre.

Det var underligt for Steffen at høre det Ord
Søndagsbarn igen. Det var han ikke bleven kaldt, siden

3*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 06:17:40 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/havmanden/0045.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free