Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligt et Kar Mennesket er i Almindelighed, og hvor
stærk jer Kærlighed til Gods og Guld er i
Særdeleshed, saa behøvedes disse Hocus-pocus intet, men nu
er jeg derved foraarsaget at gøre saa.«
Jørgen Iversen brækkede med sine Fingre
Guldmønten over i to Halvdele efter en fin Hidse, der var
trukken gennem Midten og skilte Lønskrift fra Nøgle.
Saa puttede han den ene Halvdel ned i Skindpungen
og stak denne ind paa Brystet igen.
»Her er den Del af Mønten, som I skal gemme,
Svoger,« sagde Jørgen Iversen, »og naar der nu en
Gang kommer et Bud til Jer med en anden halv
Mønt, kan I nemt se, om det er den rette. Thi det
er alene den rette Halvdel, der passer nøjagtigt ind i
Bruddet, det kan Ingen gøre efter. Og Budet bringer
Jer min Hilsen og min Vilje — kan hænde, det
bliver den sidste, — og saa bringer han Jer Nøglen
til Skriften, saa I kan læse Jer til, hvor Pengene er
forvaret. Saa længe faar I tøjle jer Nyfigenhed, selv
om I er aldrig saa nær ved at sprække. Men gak I
nu til Mester Simon og lad ham give os en Kande
Vin, — jeg er helst for den rhinske, men I kan tage
hvilken I vil.«
Steffen havde ligget med aabne Øjne og aabne
Øren og hørt og set alt, hvad der var gaaet for sig.
Der var jo ikke noget Valg, han maatte ud og sige,
at han havde været Vidne, imod sin Vilje været
Vidne, til denne Samtale. Nu gik Tolderen, han
hørte Døren falde i, han kunde da ikke mer end
blive slaaet ihjel, og det var saamænd omtrent et og
Bering’ Liisberg: > Havmanden <r. 4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
