Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
inde paa Stranden stod Helsingørsfolk i tætte Klynger
for at se »Havmanden« lette.
Om Bord var alle Mand paa Dækket for at sige
Farvel til det danske Land. Ude paa Bakken stod
Søfolkene, oppe paa Skansen spadserede Skipperen i
ensom Majestæt, og paa Kobryggen samledes hele
Befolkningen fra Kahytterne under Skansen. Steffen
blev helt forbavset over at se, hvormange der var.
Styrmændene, det var fire, første og anden Ober- og
første og anden Understyrmand, de to Løjtnanter,
der havde Kommando over de 15 Soldater, som skulde
forsvare Øerne mod Angreb af Spaniere og
Fransk-mænd, Præsten, Badskæren, Supercargoen og Botteléren
samt Guvernørens Hovmester.
Steffen kunde kende Gæstegaardens høje Tag inde
i Bramstræde. Han tænkte paa Gertrud, som han
havde set dér saa glædeligt og saa uformodende.
Hun var borte igen, vidste han; han havde selv den
samme Morgen lagt hende op i Vognen for at køre
til København, hvor hun skulde bo hos sin Faster
paa Ulfelds Plads. — Var det nu da ikke et
underligt Skæbnens Spil, at hun netop skulde bo paa et
Sted, som han kendte saa godt?
Og Steffen saa med nysgerrig Glæde paa den
gamle Fæstning, som de sejlede saa tæt forbi, og paa
det frugtbare, skovklædte Land derinde. Derfra gik
hans Tanker ned til Magister Severinus’ Hus ved
Tugthusporten, til Ulfeldsplads, Huset med den brede
Stentrappe og det blanke Messinggelænder, hvor
Gertruds Faster boede. Saa saa’ han op paa Skibets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
