Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hos Badskæren, der hoede sammen med Præsten
paa den anden Side. Eller hos Botteléren i Butleriet,
eller hos Soldaterne i Kortegarden, eller oppe hos
Gasterne paa Fortoppen, — deroppe sad han og saa’
efter de svindende Fortoninger af Norske Kyst,
rimeligvis det sidste han fik at se af den gamle Verden,
— men paa Stortoppen kom han aldrig, tlii Melcliior
og Kasper var Topsgaster der — eller nede i
Forlasten hos Skibmanden eller Dagvagten. Sjældent
var han i sit eget Lukaf, der dannede en lille
For-kahyt foran Guvernørens, og som han til sin Sorg
delte med Guvernørens Hovmester, Mester Martin.
Ham kunde han ikke lide. Han saa’ saa ræveagtig
ud og havde haft saa meget at tiske med Mikkel
Mus om i Helsingør, naar han troede sig ubemærket.
I Gulvet, næsten lige under hans Køje, var der en
Lem ned til Arkeliet eller Vaabenkammeret, og for
hver Ende af Køjen, paa Forskottet, førte en Dør ud
til en Gang, som fra Kulen gik ind under Skansen
imellem Kahytterne paa hver Side og Butleriet og
Kortegarden i Midten.
Men det bedste af det hele var dog at ligge de
smukke Sommeraftener, efter at Køjerne var givet
ud og Vagten var sat, ude paa Bakken og høre
Tømmermanden eller Sejlmageren, stundom ogsaa en af
Baadsmændene spinde en Ende. Til en Begyndelse
maatte de altid have gamle Ole Køge til at holde sin
Mund. Han havde været med under Femern 0111
Bord paa »Trefoldigheden«, da gamle Kong Christian
blev saaret, og det vilde han altid fortælle om. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
