Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som Steffen plejede at skrive ved. En hvid Dug
var kastet over det, og bag det stod Præsten og
holdt den knælende Nadvergæst Kalken for Munden.
Solstraalerne brødes i Kalkens gyldne Rand.
Steffen, som laa sammensunket i Dørkarmens ene
Hjørne, saa det alt i samme Nu, Døren sprang op.
Hans Blik strejfede Pistolerne paa Bordet. Hurtig
som en Tigerkat sprang han frem, greb dem og
styrtede hen til sin Herre:
»Tag dem! Tag dem!«
Jørgen Iversen rejste sig roligt. »Ak nej, Steffen,
det sømmer sig ej nu. Min Time er kommen, før
jeg tænkte, og det er kanske bedst . . .«
Oppe paa Dækket hørtes Skud og Skrig.
»Hvad har I for for Niddingsværk, I arme
forblindede Mennesker?« Han gik et Par Skridt
frem.
»Fald an! Hvi tøver vi!« raabte Bengt Næseløs
med et Brøl og stormede frem med sin lange
Partisan. Bag ham mylrede andre frem.
Steffen skød den ene Pistol af imod ham, han
saa ham vakle, — løftede den anden og trykkede løs.
Den rødskæggede Kasper viste sig pludselig i
Krudtdampen med hævet Økse tæt ved Jørgen Iversen,
Melchior lige under ham, — Steffen sansede intet
mere, han trak sin Kniv, styrtede ind imod dem og
huggede efter Kasper. Saa følte han en hæftig Smerte
i sin ene Arm og fik næsten i samme Nu et vældigt
Slag i Hovedet, saa han bevidstløs sank om paa
Stedet, hvor han stod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
