Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bleg med filtret Haar og et blodigt Klæde om
Panden skød sig op mellem Bordet og Bænken, som
Jan Blum sad paa, lige ved Siden af ham.
Jan Blum hviskede hæst de to Navne: Jokum
Gulliksen. Han blev hvidblaa i Ansigtet og sank
ned paa Bænken. Sveden sprak ham ud af Huden,
og Fingrene rystede med viljeløse Spjæt. Han
stirrede paa sin Dødsfjende med store, slukte Øjne.
Mester Martin havde tabt Vinkanden af Rædsel og
stod med udspilede Fingre ret rag op ad Hyttens
Dør.
»Nej, jeg var intet død den Gang,« sagde Jokum
Gulliksen, »skønt den forræderske Skælm dér, der
har gaaet i Jern paa Holmen ved min Side i 2 Aar,
efter jer Ordre gjorde, hvad han kunde, — men nu
er det min Tur. Kan man intet stole paa det
Kammeratskab, kan man intet stole paa i Verden.«
Han greb med en hurtig Bevægelse begge Jan
Blums Pistoler og skød med den ene Samuel
Soldat, der stod ved Siden af Steffen, en Kugle i
Panden, saa han faldt forover og slog Næsen mod
Dækket.
»Ja, I kender vel jer gamle Styrmand og ved,
han rammer, hvor han sigter. Den Kunst har I
aldrig forstaaet, I spraglede Abekat. Er det jer
Mening, at Hajfiskene skal æde Jer i den Mundur? I
ser ud, som I skulde løbe Fastelavn, gør I. Det er
Skade, Drengene intet kan se Jer paa Børsen. Men
har I majet Jer ud til Fastelavn, saa skal det ogsaa
blive Fastelavn og det lystig Fastelavn, om end det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
