Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lukaf, havde han ondt ved at faa rede paa Dagens
Begivenheder ... Nu først, da han var kommen i
Ro, begyndte han at fatte, at han for bestandig
havde mistet sin Herre og Ven, Gertrudlilles Fader.
Hans Følelser, der havde været som dødede af alle
de Rædsler, han havde oplevet i Dagens Løb,
begyndte at faa Liv og kræve deres Ret, og da Gertrud
dukkede frem i hans Erindring, som han havde
baaret hende, syg og hjælpeløs som hun havde været,
i sine Arme ved Kilden hin Aften, brast han i en
voldsom Graad.
»Hold op med det! hold op med det! det duer
intet,« sagde Badskæren, idet han kom ind i sit
Lukaf. »Kasper, jer gode Ven, var helt kommen mig
af Tanker. Jeg var ude at se efter ham, men de
har sat ham ud med de Døde, om end han var lige
saa levende, som I og jeg, — naa, hvor der handles
der spildes, og et Menneskeliv ligger der kuns ringe
Magt paa om Bord i et Skib som dette. I var ellers
nær ved at gaa samme Vej i Middags, om I da intet
havde villet skifte Sind i det sidste.«
Ja, det havde Steffen nu endda ikke tænkt meget
paa; men et var der, som hans Tanker blev ved at
kredse om, og det var Muligheden for, at de paa en
eller anden Maade skulde faa fat paa Skindpungen
med den halve Guldmønt, og at en anden skulde
bringe den hjem til Danmark. Steffen skænkede
ikke de Rigdomme, den skulde lukke op for, mange
Tanker, men det stod for ham, som om han uden
den ikke vilde kunne vinde Gertrud og faa lovlig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
