Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ulykke; han var ej at stole paa i det Kapitel. Om
blot anden Styrmand havde levet, — han var den
eneste, han havde turdet betro sin Hemmelighed.
Steffen lukkede sine Øjne. Det værkede i Armen . . .
Pinen tog til, og Steffen tænkte med Forfærdelse
paa, at han lil Natten maaske skulde falde hen og
intet vide af sig selv. Hans Tanker blev saa sære,
underlige Drømme . . . taabelige Syner . . . hvad var
dog dette? Balthasar! Ja, Balthasar skulde vogte
hans Skat. Balthasar . . . det var ellers underligt
nok, han var løbet fra dem derinde paa Vejen til
Helsingør, og nu sad han alligevel dér forude i
Skibet, det var jo ham, Havmanden, i Gallionen og
ingen anden . . .
Han vaagnede. Det var Aften, og Tran-Lygten
hang og dinglede i Loftet. I den anden Køje hørte
han Badskærens dybe Aandedrag. Stormen peb og
hvinede. Ja, Havmanden! —var det nu ikke en
Himlens Tilskikkelse! Paa sine Farter rundt i Skibet i
de første Ugers Tid var han ofte klatret ud og havde
set paa Gallionsfiguren. Den havde ganske Balthasars
Udtryk og hans aabne Mund, som han havde ligget
dér i Skindergade, og Steffen havde en Gang fundet
paa at stikke sine Fingre ind imellem de tykke,
rødmalede Læber. Han havde kunnet faa dem langt
ind, thi Billedhuggeren havde gjort Hovedet fast til
Kroppen med en stor Jærnnagle igennem den aabne
Mund, saa Naglen ikke kunde ses; det var hans
Kunst. Og dér var et Skjulested, som intet
Menneske vilde kunne opdage. »Havmanden« vilde tavs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
