Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sonde og stejlende Hest, der med vældige Spring jog
frem over det oprørte Hav.
Forbindingen af. »Gerlrudlille, jeg gør det for Dig,
men ikke for nogen anden i Verden.« Han fattede
Mønten, rev den ud og stak den ind i »Havmandens«
aabne Mund. Han følte efter, — jo, den laa sikkert
og godt, 3—4 Tommer nede. Saa tilbage igen. Han
rystede over hele Kroppen og Tænderne klaprede i
Munden. Men da han atter laa i sin Køje, snart
gysende af Kulde, snart kogende hed, havde han kun
én Tanke, og den var lystig. »Nu skal de staa
tidligt op, om de skal kunne regne ud og lægge
sammen, hvad jeg i Vildelse kan finde paa at væve
sammen om en Havmand og Balthasar og et
Guldstykke!«
Og Feberen kom. Jokum Gulliksen satte Vagt
hos ham, thi Badskæren sagde, at han var ikke til
at styre. Og sent den næste Aften kom Jokum
Gulliksen selv ind i Lukafet, da Melchior sad og passede
paa den Syge.
»Jeg har hørt sige, Badskær!« sagde han, »at naar
En ligger i Vildelse og intet er sig selv mægtig, maa
han aabenbare alt, hvad han ved, om man lægger
nogen Del af det, man spørger om, i hans
Hjertekule?«
»Det er de viseste Mestre, der siger saa,« svarede
Badskæren. »Jeg er en ustuderet Mand, jeg kan give
Klystér og slaa en Aare og andet saadant, men jeg
er ej erfaren i slige dybe Kunster. Om I vil vide
noget om en Mand eller en Kvinde, da maa I have
Bering Li isberg: »Havmanden«. g
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
