Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Jeg har sagt dem, hvad de behøver at vide,«
sagde Sara, idet hun kom tilbage. »Vi maatte herop,
hvor ingen let kan komme. Fremmede Skippere,
som kommer forbi, har stundom for Skik at tage
Folk med, som de træffer paa Stranden, og lade
dem trælle for sig som Slaver ude i Vestindien —
og en maa heller ønske sig Døden eller Bremerholms
Arbejde end det. De andre dernede paa Stranden
kommer nok did, de skal; det første Skib tager de
bedste og det andet de næste og saa fort, — om ej
de faar Held til, som de talte om, at bygge sig en
Flaade og sejle til de andre Eylande med forinden.«
De andre! Steffen kom pludselig til at tænke paa,
at hun som sad dér med sit blege forgræmmede
Ansigt jo dog hørte med til de andre. Hvilken Brøde
havde hun at bære paa? Han havde hende at takke
for, at det maaske ikke gik ham som de andre, —
og dog en udædisk Kvinde, én der var slagen i Jern
paa Holmen!
Det gøs i Steffen, og han trak sig uvilkaarligt lidt
tilbage, da hun strakte Haanden ud for at rette paa
hans Forbinding.
Hun smilede sørgmodigt.
»I er snart frisk,« sagde hun blidt, »I tænker paa,
at I helst var mig foruden. Er det, fordi jeg ej er
af eders Tro?«
Steffen rystede ivrigt paa Hovedet, — det havde
han ikke vidst, og dog, da han hørte, hvad han vel
og kunde se, at hun hørte til Israels Folk, fristedes
han til at flytte sig endnu længer bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
