Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Alle foer sammen, thi det var Oude klares Stemme,
der lød lige ved Siden af dem. »I er lige saa fulde
af Ammestuesnak og gamle papistiske Fabler, som
gamle Kællinger . . .«
»Smaa Slag, Vrouw Anneche, smaa Slag,« snærrede
Styrmanden, der altid var kort for Hovedet, »det er
intet altsammen Fabel om Ursula Willumsdatter, det
ved I bedre, end nogen anden.«
»Saamænd, I har Ret, men det er en bedrøvelig
Historie. Naa Steffen, I skal jo dog høre det en
Gang, mijn Jongen, og saasom Vejret er saa skønt,
og vi i Morgen med Guds Hjælp ligger godt og trygt
inde paa Tappus Red, og det paa den Vis er sidste
Aften, vi er inden Borde sammen, skal vi jo dog have
et lille Glas paa Faldrebet, og saa kan I faa
Historien med det samme. — Mar’chen!«
Mar’chen fik Ordre til at sige til Kokken, at han
skulde brygge den gamle caribiske Punch; Oude klare
satte sig i sin Stol, Skipperen og Styrmanden blev
staaende op imod Rælingen med Hænderne dybt i
Lommerne, og Sara og Steffen satte sig paa
Lugekan-ten lige foran hende.
»Ak ja, hvor skal jeg begynde — hvad sagde I,
Styrmand? . . . med Begyndelsen? Tak skal I have.
I er, Herren forlade mig mine haarde Ord, næsten
lige saa taabelig, som I ser ud til at være ... Ja,
Børnlille, det er nu en Snes Aar siden, paa det Lav.
Tappus var den oprindelige Betegnelse for den Bebyggelse,
der senere voksede op og blev Byen Charlotte Amalie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
