Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der er overgaaet hans gamle Ven, Jørgen Iversen.
Og saa snart vi har faaet losset Godset op til
Købmændene derinde, skal vi ikke være sene med
at komme bort igen. — Ja, saa slaar jeg Bom for
min Kværn, nu har den ogsaa malet længe nok.
Men syndigt og skammeligt er det at tænke, at den
ærlige og gudsfrygtige Mand, Jørgen Iversen, aldrig
mere skal komme hid. De danske Eylande kan intet
godt være ham foruden, og hans gode Venner end
mindre. Men En faar trøste sig til, at om og de
kære Venner dør, saa lever Gud i Himmelen!«
»Amen!« sagde Sara. »Se, saa herlig en Nat har
vi endnu ikke haft paa hele vor Sejlads!«
Trope-Nattens dybe Himmel med dens Klarhed og
sælsomt skinnende Stjernehære hvælvede sig over
Skibet i stille, højtidsfuld Storhed. Maanen stod endnu
lavt, og Søen under den løb som en Strøm af flydende
Guld gennem Havets mørke Blaa. Som aandeagtige
Skygger hævede Øernes Bjergtoppe sig, højt i den lette
Luft, og ved deres Fod lyste Brændingen som en
Krans af hvide Perler.
Men roligt glidende svævede Skibet gennem Rummet
med langagtige, blødt duvende og vuggende
Bevægelser — som blev det baaret over Bølgernes skummende
Toppe af de store, udspilet svulmende Sejl. Kridhvide
i Maanens klare, fulde Lys tegnede de sig mod Nattens
Himmel.
Steffens Tanker gik hjem til Helliggæsteskirken,
Kirkegaarden med dens Lindetræer og de gamle røde
Stenhuse, — lidt og mange Gange havde han siddet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
