Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men nu var Overvejelsernes Tid forbi, nu skulde
der handles. Baaden løb langs Siden af en liden
Sten-mole, og Mandskabet blev kommanderet op. Nu først
saa’ Steffen, at Pladsen mellem Fortet og Stranden
var fuld af Mennesker, en Mængde Sorte nærmest
ved Molen og de Hvide oppe i Land, under og omkring
et stort Solsejl, der var udspændt mellem ranke
Palmer. Et Par Trompetere gik forrest i den engelske
Landstyrke, derefter kom en Mand med det danske
og en anden med det engelske Flag, og saa fulgte
den engelske Skibschef med Mynheer van Straten,
Steffen og et Par Officerer og efter dem den hele
Styrke. Negerne jublede, klappede i Hænderne og
gav sig til at hoppe og danse, da de hørte
Trompeternes Skingren. Englænderne marcherede op, indtil
de var en 25 Alen fra de Hvide, blandt hvilke
Steffen saa’ mange af de Ansigter igen, som han sidst
havde set paa »Havmandens« Dæk, da han var
ble-ven hentet agter ud til Jan Blum. Da Styrken gjorde
holdt, satte Trompeterne i med en stor Fanfare, men
inden den var sluttet af, kom en 8—10 Mand ud fra
Solsejlets Skygge og gik dem en halv Snes Skridt i
Mode. En svær, firskaaren Mand med kulsort Haar
og Skæg og mørke rullende Øjne gik i Spidsen. Han
var iført en lang, rød, guldbaldyret Kaftan, Skjorte
og Benklæder af gul Silke og havde en Turban paa
Hovedet. Del var Adolf Esmil, hviskede Mynheer
van Straten. Han forsøgte at se trodsigt og udfordrende
paa Steffen og hans Ledsagere, men det var tydeligt
at se, at han ikke følte sig saa sikker, som han syn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
