Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvide Mænd var gaaet over til hans Modstandere, og
han havde foruden de 8—10 vildeste Karle af
Slaverne fra »Havmanden«, kun en Snes Soldater i
Fortet, som han maaske kunde stole paa, og saa
Bou-canirerne paa de to Skibe derude, der vilde blive
hans svorne Fjender, saa snart han gav det Løfte,
som Steffen paa sine Forbundsfællers Vegne havde
fordret. Her gjaldt det at være behændig.
»Jeg har intet Kompagni med Boucanirer,« sagde
han, »saa hvad det anbelanger, er en Forpligtelse
ganske unødig.«
»I lyver, eders Velædelhed, I lyver!« udbrød
Præsten. »Hvis er de Fartøjer, der ligger dér?«
»Det er min synderlig gode Ven, Balthasar
Dyppels. Kan hænde, han engang for mange Tider siden
hørte med til de drabelige Boucanirs paa Tortola,
men i de sidste 10 Aar har han sejlet som en
fredelig og ærlig Skipper og Købmand under det Navn
Otto Eding, som vel er de Fleste bekendt herude.«
»Den Ærlighed og Fredelighed kender vi alle,«
sagde Mynheer van Straten barskt. »I de sidste 10
Aar har han i al Ærlighed og Fredelighed plyndret
det ene Fartøj efter det andet, — det ved I og jer
gode Ven, Jan Blum, bedre end nogen anden, — men
denne Mand, som er kendt af alle under Navnet Otto
Eding, skal straks forvises Landet, og I skal sværge,
at I ingen Sinde vil yde ham eller George Band eller
nogen af Boucanirerne Tilhold her paa disse
Ey-lande.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>