Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Haanden over sin Opskrift >Jeg kan intet skrive
for den.«
»Hvad staar der . . . hvad staar der? <
»Der staar:
UNDER TRAPPEN TIL MIT HUS VED ULFELDS-
PLADS.«
»Lad os komme af Sted, lad os komme af Sted,«
skreg Mikkel Mus og trippede med stor Ilfærdighed
ned ad Trappen. Paa det nederste Trin stod han
stille.
:>Men glem ikke, I Avanturier!« raabte han op til
Steffen, »Gertrud kan ikke gifte sig uden mit Minde.«
»Det faar vi nok!« sagde Steffen.
»Aldrig!« skreg Mikkel Mus og stødte sin Stok
haardt mod Stenen. »Aldrig! — Men Vognen til
København betaler I. Glem ikke det!«
Et Par Timers Tid senere rullede Gertrud, Steffen,
Mikkel Mus og • Apotekeren henad Strandvejen til
København. De to Unge sad ved Siden af
hinanden, og til Trods for den daarlige Kørsel og den
lange Bedetid i Rungsted Kro, forekom Vejen dem
alt for kort.
Det var langt ud paa Aftenen, da de kørte forbi
Vartovkilden. Foraarsnattens Taager laa over Engen,
men Træerne paa Brinken ved Kilden ragede op
over de bølgende Dampe og tegnede sig klart mod
Luften. Steffen og Gertrud saa’ paa hinanden med
et glad Smil. De behøvede ikke mange Ord for at
forstaa hinanden. Byens Porte var for længst luk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
