Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Ach, ach!— Lad mig se det, — staar der virkelig
Balthasar? Acli, denne ugudelige Sørover og
Mis-gcrningsmand, denne Morder og Galgenfugl — har
han været her, saa er her gjort rent Bord!«
Mikkel Mus strakte i sit afmægtige Raseri de
knyttede Hænder mod Himlen og rystede dem.
»Ja, her er intet mere,« sagde Arbejdsfolkene,
»men der har været meget mere end det Smule
Skrin, det er let at se.«
»Meget mere, meget mere!« skreg Mikkel Mus.
»O I letsindige Taske — I har spillet under Dække
med jer Faster, har I, for at narre mig mine Penge
fra. Og Jer har jeg haft 3 Aar i mit Hus og givet
Jer Føde og Klæder! — godt, at jeg blev varet ad i
Tide. Tag hende nu kuns, I Avanturier, om I er
lysten endnu. — Tag hende kuns, den Stoddertøs
hun er.«
»Det er I alle Vidner til,« sagde Steffen roligt, »at
Mikkel Mus giver mig sin Myndling.«
»Det er vi,« sagde Arbejdsfolkene, »og det paa en
rigtig fin Mands Maade.«
»Min Maade er, som den er,« raabte Mikkel Mus
og begyndte at gaa. »Tag hende og gaa Fanden i
Vold! — Men I betaler Vognen, glem intet det. Kan
jeg komme med tilbage til Helsingør?«
Den næste Dag kørte de atter ud ad Strandvejen.
Steffen var rolig og glad, han kunde nok staa sig.
Skatten havde de mistet, men hinanden havde de
vundet, og hvad var der saa at græde for? I
Rungsted Kro blev de, for at undgaa Mikkel Mus’ Selskab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
