Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»Det er de tre Træer her og Mollen.
Gertrudlille, — jeg er en Dosmer! Mollen det er Tibberup
Molle! — Det var det, han sagde den Morgen . . .
Tibberup Molle i Nord-til-Ost! — Ja, det passer
godt nok,« Steffen vendte sig og saa’ ud i Retning
af Møllen. »Det bliver Møllen over et med det
højeste af Træerne. Men saa de tre C’er? og Ansigtet
dér?«
»Jeg giver fortabt,« sagde Gertrud.
»Det koster Pant,« raabte Steffen og kyssede
hende. »Men nu har jeg det. C er latinsk Tal for
100, — det betyder vel saa 300 Roder eller Alen fra
Ansigtet . . .«
»Ja, men hvems er det Ansigt? — Det kunde
ligne efter Bageren i Løvstræde, han har saadan en
Næse omtrentlig. — Ak, Steffen!« Gertrud slog
Armene om hans Hals, »kan I ej være nøjet med mig
og være ligeglad, hvems det Ansigt er? Vi har jo,
siger I, at bide og brænde, hvad skal vi vel med
mer? Store Penge bringer ingen Glæde, Steffenlille.«
»Det er ret nok, min Hjerte, men alt det Guld en
Mand støder paa, det maa han løfte, og jeg maa
finde ud af dette Spil. Fra den Stund jeg gik ud i
Verden, har det været mig nær. Balthasar saa’ jeg
de to Gange samme Dag og har aldrig set ham siden.
Men hvor jeg færdedes efter den Dag, har han fulgt
mig som en Skygge, og nu føres jeg tilbage til ham,
thi han er os vel nu i dette Øjeblik nærmere, end vi
ved af. Jeg tænker, de har slaaet ham ihjel, de to
andre, og smidt ham ned oven paa Pengene, at in-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
